DM Classic, DM TRI Serien for aspiranter, Aalborg Triathlon, Bundesliga og WTPS i Leeds

jun 9, 2021

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Aalborg Triathlon

I dejligt solskinsvejr blev der søndag afviklet både DM Classic for eliten og age group-triatleterne, 3. afdeling af DM TRI Serien for aspiranter samt Aalborg Triathlon Halv Jernmand og Relay i området omkring Nordens Kridtgrav i Aalborg Vestby.

Forholdene i Nordens Kridtgrav var noget nær perfekte hele dagen. Der var ikke meget vind og vandtemperaturen i Kridtgravens klare vand havde sneget sig op på 17 grader inden der for første gang i år skulle svømme i åbent vand.

DM TRI Serien for aspiranter

Der var fuld knald på og brede smil, da 3. afdeling af DM TRI Serien for aspiranter blev afviklet søndag. Hele 64 unge talentfulde aspiranter var til start fordelt i de forskellige aldersgrupper (Børn 10-11, Børn 12-13, Ungdom 14-15, Ungdom 16-17, Ungdom 18-23).

Distancen for de ældste grupper er på 375m svømning, 10. cykling og 2.5 løb, mens de to yngste aldersgrupper konkurrerer på den halve distance.

I kategorien 12-13 var var Filippa Tvistholm Jørgensen (Karlslunde Tri) hurtigste pige, mens Ibai Villà Páramo (TIF Triathlon) var hurtigst hos drengene.

Blandt de 14-15-årige var Oscar Scheurer Petersen (Fredericia Triathlon Team) hurtigste dreng, og Selma Nørby (Sigma Tri Allerød) var hurtigste pige.

Hos de 16-17-årige blev Kajsa Sophie Grønberg Christensen (SHS Stevns TRI) 1’er og hos drengene gjorde Gustav Røn Buskov (Aarhus 1900 Triathlon) hende kunsten efter og kom først i mål.

I den sidste aldersgruppe (18-23-årige) var Clara Carlquist (KTK86) hurtigst pige i mål, mens Mikkel Rasmussen var hurtigst på dagen hos de unge drengene.

Alle resultater og tider fra dagens forskellige konkurrencer kan finde på Sportstiming.dk.

 

DM Classic Elite

DM Classic Herre Elite blev vundet af Bastian Peitersen (KTK86) i tiden 1:50:31min. Bastian blev Dansk Mester 2021 foran Oliver Martinussen (Odense Triathlon Klub) og Mathias Lyngsø Petersen (ISK Triathlon) som hhv. blev 2’er og 3’er.

Line Thams (Rødekro Tri & Motion) vandt DM Classic Damer Elite og kan efter søndagens konkurrence kalde sig dansk mester 2021. Line kom i mål i tiden 2:04:57min. og vandt foran Camilla Pedersen (Esbjerg Tri & Multisport) og Line Bonde. Se alle tider og placeringer HER.

DM Classic Age Group

DM Classic Age Group 18-39 år blev overlegent vundet af Laura Kjær (KTK86) hos kvinderne, mens Lars Schmidt (Holstebro Triathlon Klub) tog sejren hos herrerne.

Gruppen 40-44 år for kvinder blev vundet af Dorota Küttel (STK 90). Hos mændene vandt Rune Strøm Jensen (Svømmeklubben NORD).

I kategorien 45-49 år var Andreas Petz (Rødekro Tri & Motion) hurtigste mand, mens Charlotte Berner (Aarhus 1900 Triathlon) vandt hos kvinderne.

Hos de 50-54-årige vandt Betina Schmidt (Viborg Atletik og Motion). Hurtigste mand blev Klaus Hallø (Hareskovens Triathlon Klub).

Kategorien 55-59 år blev vundet af John Hansen (Rødekro Tri & Motion). Knud Erik Knudsen (Triathlon Horsens) var hurtigste mand i kategorien 60-64 år. Birger Frederiksen (Aarhus 1900 Triathlon) vandt i kategorien 65-69 år, mens kan Bonnie Ridderberg (TRI4) vandt i kategorien 70-74 år.

Stort tillykke til alle vinderen, som nu kan kalde sig danske mestre 2021!

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Aalborg Triathlon

Relay ½ og Halv Jernmand

Udover de individuelle konkurrencer blev der også kørt både Relay ½ og Relay hel i forbindelse med Aalborg Triathlon. Tider og placeringer for alle de forskellige konkurrencer, der blev afviklet i Aalborg søndag, kan findes på sportstiming.dk.

Flere billeder fra dagen i Aalborg kan findes på Aalborg Triathlons Facebook-side.

Bundesliga og PL-kval i Leeds

I Tyskland var både Valdemar Solok og Oscar Gladney i aktion og begge præsterede et rigtigt flot ræs. Oscar blev 13’er og Valdemar 19 ’er. Begge løb rigtigt flot og Oscar var blot 30 sekunder fra sin personlige rekord, og det positivt for fremtiden for dem begge.

I Leeds Var Sebastian Engwald i aktion og skulle mindst have en femteplads for at kvalificere sig direkte til PL. Det blev desværre til en placering som nummer 6. Det er dog stadig muligt for Sebastian at kvalificere sig til PL, og han skal allerede i aktion i Besancon, Frankrig i den kommende weekend.

Stævner i den kommende weekend

I den kommende weekend er der både 4. afdeling af DM TRI Serien for aspiranter, som Tørring IF Tri står for, og Kalkgravstriatlon i Karlslunde. Derudover er både Emil Holm og Alberte Kjær Pedersen taget til WTC i Huatulco, Mexico, hvor Emil Holm har sidste chance for at kvalificere sig til OL i Tokyo.

Både Emils og Albertes konkurrence kan følges på https://www.triathlonlive.tv/. Alberte er i aktion lørdag d. 12. juni, mens Emil er i aktion søndag den 13. juni.

 

SE ANDRE NYHEDER

TRIATLON 2021 UNGDOMSCAMP

TRIATLON 2021 UNGDOMSCAMP

Kunne du tænke dig en weekend sammen med 99 andre ungdomstriatleter? Så er Triatlon Danmarks Ungdomscamp lige noget for dig. Læs mere …

Alberte Kjær Pedersen vinder World Cup i Mexico

Alberte Kjær Pedersen vinder World Cup i Mexico

Den danske triatlet Alberte Kjær Pedersen har vist forrygende form de seneste uger med flere flotte resultater på World Cuppen, og i dag stemplede hun så helt ind i verdenseliten med en suveræn flot sejr ved World Cuppen i Huatulco i Mexico.

Opfølgning på weekendens internationale konkurrencer

Opfølgning på weekendens internationale konkurrencer

Den netop overståede weekend bød (endelig) på en hel masse international aktivitet. Der var både Europe Cup for Juniorer og Eliten i Olsztyn, Polen, WTS i Arzachena, Italien, Challenge St. Pölten, Østrig og det første langdistancestævne i Europa siden foråret 2020 – og alle stederne var der danskere til start. læs mere …