Danske atleter brillerede ved EM i duatlon

maj 6, 2024

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Øverst fra venstre: Simon Jørn Hansen og Maria Buchvoll. Nederst fra venstre Esben Lykkegaard og Kirsten Mørch. Fotograf: Jørn Kim Hansen

2 x guld og 2 x bronze. Sådan lyder medaljehøsten ved det netop afsluttede europamesterskab i duatlon.

Seks danske Age-Group-landsholdsatleter (2 kvinder og 4 mænd) samt en dansk elitelandsholdsatlet repræsenterede Danmark ved 2024 Europa Triathlon Powerman Middel Distance Duathlon Championships Alsdorf, og her blev det til imponerende 4 medaljer hhv. 2 x guld og 2 x bronze.

Hos Age-Group-landsholdsatleterne var der imponerende præstationer. Kirsten Mørch (Silkeborg Motion/Tri-Klub) vandt guld i sin alderskategori 65-69, mens Maria Buchvoll (Aalborg Triathlon Klub) snuppede en flot bronzemedalje i AG45-49. ‍♀️

Også hos herrerne blev der leveret flotte resultater. Esben Lykkegaard (Aarhus 1900 Triathlon) sikrede sig en fortjent bronze i AG40-44.

Keld Hjelskov (Aalborg Triathlon Klub) kom i mål som nr. 23 i AG45-49. Michael Schleidt (Haderslev Idræts-Forening Triatlon) blev nr. 8 i AG50-54 og Lars Pedersen (Ringe Svømme-Klub) nr. 19 i AG55-59.

I elitefeltet triumferede Simon Jørn Hansen (Aarhus 1900 Triathlon) og sikrede Danmark endnu en guldmedalje. Simon Jørn er dermed både nuværende verdensmester og europamester i duatlon samt dobbelt vinder i Alsdorf!

Distancen i Alsdorf lød på 10 km løb  – 60 km cykling og 10 km løb.

Stort tillykke til alle de danske atleter med deres flotte præstationer ved EM i duatlon i Alsdorf. Jeres præstationer viser endnu engang at dansk duatlon og triatlon kan levere imponerende resultater internationalt.

Foto: Jørn Kim Hansen

9 danske PRO-triatleter klar til IRONMAN 70.3 VM i Marbella

9 danske PRO-triatleter klar til IRONMAN 70.3 VM i Marbella

Denne weekend samles verdenseliten i triatlon i det andalusiske landskab omkring Marbella, hvor årets IRONMAN 70.3 Verdensmesterskab afgøres. Og selvom sæsonen lakker mod enden, er der stadig masser af kæmpe om. Udover selve VM-titlen bliver IRONMAN Pro Series også afgjort i weekenden. læs mere…