Danske Age-Group-atleter viser storform i Pontevedra
Foto: Privat
Tre podieplaceringer til de danske Age-Group-landsholdsatleter medvirkede til at det alligevel blev til dansk succes i Pontevedra.
De tre danske Age-Group-atleter, Birger Frederiksen, Claus Crone og Tommy ”Torpedo” Nielsen, kom alle på podiet søndag i Pontevedra, Spanien, da 2023 World Triathlon Age-Group Championships Pontevedra i henholdsvis Standarddistance og Aquabike skulle afgøres.
Claus Crone var den første danske Age-Group’er i aktion. Kl. 08:30 lød startskuddet til Standarddistancen, og de første atleter sprang i vandet for at svømme 1,5 km. Claus var placeret i wave 21 (AG 45-49) og kom derfor først i vandet kl. 10:09. Claus gennemførte de 1,5 km svømning i fin tid (22:16 minutter), og efter våddragten og svømmebrillen var lagt i kassen, var det tid til de 39,5 km cykling. Her bragede Claus afsted og holdt en gennemsnitsfart på 40,54 km/t, den næsthurtigste tid i AG 45-49-feltet, hvilket bragte ham godt frem i feltet. De afsluttende 10 km løb blev gennemført på fornemme 39:02 minutter, og Claus kunne derfor fortjent løbe over målstregen og lade sig hylde for en flot præstation og en fortjent 3. plads på standarddistancen.
De flotte danske præstationer var dog først lige begyndt. Tommy ”Torpedo” Nielsen og Birger Frederiksen var begge klar til at repræsentere det danske Age-Group Landshold og Danmark i Aquabike, og ligesom tilfældet var med Claus Crone, gjorde de det begge imponerende godt.
Birger Frederiksen var den første mand til at kaste sig ud i vandet og svømme de 1,5 km. Efter 28:40 minutter var det gjort, og han kunne sætte jagten ind på de forreste. Om det var Claus’ 2. hurtigste cykeltid, der havde tricket Birger Frederiksen, står hen i det uvisse, men han ville i hvert fald ikke stå tilbage for sin yngre landsmand, og han kørte de 39,5 km på 1:07:38 (gennemsnitlig fart 35:49 minutter), den hurtigste tid i sin aldersgruppe, hvilket gjorde ham i stand til at køre over målstregen som nr. 3 i AG 65-69 Aquabike.
Tommy Torpedo Nielsen var den tredje og sidste danske Age-Group-atlet, der skulle i aktion i Pontevedra, og ligesom Birger Frederiksen var det i Aquabike, blot i AG-50-54. Tommy levede op til kælenavnet Torpedo, og han skød gennem vandet. De 1,5 km blev således svømmet på imponerende 20:26 minutter, kun overgået af den senere spanske vinder Cesar Pereira Del Pino. Torpedoen var dog langt fra færdig, og ligesom sine to danske landsmænd trykkede han til i pedalerne, og med imponerende 40,97 km/t i gennemsnit (den hurtigste tid i sin Age-Group), kørte han over målstregen på en superflot 2. plads blot 14 sekunder efter den spanske vinder.
Det blev dermed til tre podieplaceringer på stribe for de danske landsholds-Age-Group-atleter, hvilket lunede i den danske delegation efter elitepræstationerne, hvor Emil Holm sluttede sidst som nr. 61, og Alberte Kjær Pedersen som nr. 41. I U23 var det kun Valdemar, der kom til start, da Clara desværre måtte trække sig inden konkurrencen grundet sygdom. Valdemar svømmede og cyklede ok uden dog at imponere. Til gengæld løb han fornuftigt og fik en masse god læring med hjem, som han kan tage med sig i fremtidige konkurrencer.
Foto: Privat & World Triathlon
Trænerkursus: Cykling modul 2
Vil du tage din cykeltræning til næste niveau – og hjælpe erfarne triatleter med at gøre det samme?
Cykling 2-modulet er for dig, der allerede har gennemført Cykling 1 og ønsker at udvikle dine færdigheder som cykeltræner i triatlonklubben. Her dykker vi dybere ned i teknisk træning og konditionel optimering – med fokus på at løfte niveauet hos de mere rutinerede atleter. Klik og læs mere om kurset og hvordan du kan være med…
’Høgen’ var flyvende i Frankfurt
Kristian Høgenhaug tog en imponerende sølvmedalje ved IRONMAN Frankfurt European Championship, hvor han leverede dagens hurtigste cykelsplit og førte løbet indtil de afsluttende kilometer. Med i feltet var også Magnus Ditlev og Daniel Bækkegaard, men et rødt kort og et afbud ændrede på en ellers lovende dansk dag. Læs om dramaet, farten og det velfortjente ølbad i Frankfurt…
Verdenseliten samles i Frankfurt i weekenden og Dansk PRO-trio klar til IRONMAN 70.3 Nice
Weekenden byder på masser af triatlon i verdensklasse. I Frankfurt er der IRONMAN EM og i i Nice IM 70. 3 – begge steder er det med dansk deltagelse. læs mere…
Ny strategi skal styrke talent- og elitearbejdet i dansk triatlon
Triatlon Danmark har revideret sin talent- og elitestrategi. Den nye strategi bygger videre på de stærke fundamenter fra den tidligere strategi (2021–2028), men er samtidig tilpasset de realiteter og rammevilkår, som dansk triatlon står overfor i dag. Strategien gælder frem til 2032 og skal danne retning for arbejdet med at udvikle og fastholde triatleter i verdensklasse.