Dansk triatlondommer nomineret til “Europe Triathlon Technical Official of the Year 2022”
Foto: Steen Aaslev ved Europe Triathlon Winter Championships Andorra 2023
Steen Aaslev, teknisk delegeret og dommer i Triatlon Danmark, er blandt de nominerede til “Europe Triathlon Technical Official of the Year 2022”.
”Vi er rigtigt glade og stolte på Steens vegne for nominering til Europe Triathlon Technical Official of the Year 2022. At Steen får denne nominering, viser endnu engang, at vi har nogle fantastisk dygtige og engagerede triatlondommere, og at vores strategi fra 2017 om at uddanne endnu flere dygtige dommere bærer frugt, udtaler Rasmus Henning, direktør i Triatlon Danmark.
Om nomineringen udtaler Steen Aaslev:
“Jeg er overvældet, rørt og meget stolt. Jeg føler faktisk jeg allerede har vundet – alene ved at være nomineret blandt så mange dygtige kolleger. Tag ikke fejl – jeg vil gerne stå med æren, men det betyder faktisk mindre”.
Steen er netop været afsted til ”Europe Triathlon Winter Championships Andorra 2023” for at få erfaring inden han er Teknisk Delegeret til ”2023 World Triathlon Winter Championships Skeikampen”.
Det er Europe Triathlon Executive Board der har nomineret Steen Aaslev og selve prisoverrækkelsen vil finde sted d. 4. marts i Šamorín, Bratislava.
Er du vores næste triatlondommer
Kunne du tænke dig at blive triatlondommer, så afholdes der to dommerkurser i foråret – et i Aarhus og et i Brøndby – og begge er gratis. Læs mere HER.
FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark
Nu er der åbent for tilmelding til FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark – Triatlon Danmarks nye danske langdistancestævne med rute fra Nyborg til Odense.
Jobnyt: Specialidrætslærer / træner for RIG Triatlon – Malmö Idrottsgymnasium
Vil du være med til at forme fremtidens elitetriatleter? Malmö Idrottsgymnasium – et af Sveriges førende eliteidrætsmiljøer – søger en engageret og kompetent specialidrætslærer/træner til deres triatlonprogram. Ansøgningsfrist 8. februar. læs mere om stillingen…
Nyuddannede trænere klar til sæsonstarten
Fire trænerkurser på én måned har klædt både nye og erfarne trænere endnu bedre på til sæsonstarten. I januar blev både løbe- og svømmetrænerkurser på niveau 1 og 2 gennemført med stor opbakning og engagerede deltagere. Læs mere om kurserne og de kommende muligheder for træneruddannelse i Triatlon Danmark.
Invitation: Town-Hall Meeting med fokus på sociale medier og klubudvikling
Sponsor- og SoMe-ansvarlig i Aarhus 1900 Triathlon, Caroline Paulsen, deler konkrete erfaringer med hvordan klubben har arbejdet strategisk og praktisk med sociale medier. læs mere og tilmeld dig her….






