Corona-restriktioner lempes pr. 21. maj
Foto: DIF
Corona-restriktionerne lempes fra fredag d. 21. maj og med de nye lempelser bliver det lettere at dyrke triatlon, men vi slipper dog ikke helt for restriktioner.
Fra på fredag gælder følgende:
- De idrætsaktiviteter og fritidsaktiviteter som hidtil har været lukket åbner fra på fredag med krav om mundbind. Det gælder f.eks. for saunaer, dampbade, foreningslokaler, kultur- og aktivitetshuse.
- Forsamlingsforbuddet hæves til 50 personer indenfor og 100 personer udenfor.
- Coronapas udfases fra juni, men allerede fra den 21. maj er det ikke længere nødvendigt at vise coronapas ved indgangen til foreningsidræt. Man skal dog stadig have et gyldigt coronapas og det vil blive kontrolleret ved daglige stikprøver. Personer, der har modtaget første vaccinationsstik, kan efter 14 dage bruge dokumentation fra dette som coronapas.
Mens vi afventer de endelige retningslinjer fra Kulturministeriet har DIF’s corona-taskforce lavet en top-6 over hvad vi allerede ved:
- Må indendørs kontaktidrætter have fysisk kontakt?
Ja, fra fredag den 21. maj 2021 er al idræt tilladt både indendørs og udendørs og på tværs af alle aldersgrupper. - Må der være tilskuere til idræt?
Idrætsarrangementer kan afholdes med publikum i overensstemmelse med ordningen for større arrangementer med siddende publikum. - Hvem er der krav om coronapas for?
Der er krav om gyldigt coronapas ved indendørs idræt for alle voksne fra 18 år og derover. Kravet gælder ikke trænere, dommere og andre nødvendige voksne. - Kontrol af coronapas skal fra fredag den 21. maj ske ved stikprøver – hvad betyder det?
Stikprøvekontrollen skal ske mindst én gang i døgnet og skal gennemføres på alle tilstedeværende på det pågældende tidspunkt for kontrollen. Det er i den forbindelse vigtigt, at I går i dialog med kommune/facilitetsejer for at få defineret, hvordan I bedst samarbejder om opgaven. Der er ikke krav om dokumentation for, at der er foretaget stikprøvekontrol. - Hvem har ansvaret for at kontrollere coronapas?
Det er foreningen eller facilitetsejeren, der har pligt til at udføre stikprøvekontrol for gyldige coronapas for voksne udøvere fra 18 år. Der skal udføres stikprøvekontrol én gang i døgnet på de dage, hvor der udøves idrætsaktiviteter i den pågældende facilitet. - Hvad er de gældende forsamlingsforbud?
Idrætten følger de generelle forsamlingsforbud, som fra fredag den 21. maj lyder på 50 personer indendørs og 100 personer udendørs. Både udøvere, trænere, dommere og evt. forældre eller lign, som kigger på tæller med i det samlede antal.
Kilde: DIF’s corona-taskforce
Tre danskere klar til start ved Africa Cup i El Galala
Fredag gælder det 2026 Africa Triathlon Cup El Galala i Egypten, hvor tre danske landsholdstriatleter stiller til start i skarpt internationalt selskab. læs mere…
FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark
Nu er der åbent for tilmelding til FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark – Triatlon Danmarks nye danske langdistancestævne med rute fra Nyborg til Odense.
Jobnyt: Specialidrætslærer / træner for RIG Triatlon – Malmö Idrottsgymnasium
Vil du være med til at forme fremtidens elitetriatleter? Malmö Idrottsgymnasium – et af Sveriges førende eliteidrætsmiljøer – søger en engageret og kompetent specialidrætslærer/træner til deres triatlonprogram. Ansøgningsfrist 8. februar. læs mere om stillingen…
Nyuddannede trænere klar til sæsonstarten
Fire trænerkurser på én måned har klædt både nye og erfarne trænere endnu bedre på til sæsonstarten. I januar blev både løbe- og svømmetrænerkurser på niveau 1 og 2 gennemført med stor opbakning og engagerede deltagere. Læs mere om kurserne og de kommende muligheder for træneruddannelse i Triatlon Danmark.





