Nyt konkurrencekoncept skal give flere konkurrencer for unge triatleter

For at give unge triatleter flere og bedre muligheder for at deltage i konkurrencer og stævner i Danmark udrulles et nyt konkurrencekoncept for aspiranter i løbet af 2021.

Et af hovedformålene med det nye konkurrencekoncept er at få en bedre sammensat stævnekalender, der tilbyder flere konkurrencer og stævner, som er specifikt tilpasset unge triatleter og tilrettelagt med det formål at udvikle dem som triatleter på lang sigt.

Konkurrencerne og stævnerne bliver tilrettelagt, så de underbygger de træningsprincipper, de unge kender fra den daglige træning med fokus på teknik, hurtighed, motorik og spændstighed.

Holdkonkurrencer, kortere distancer og draft-race
For at gøre det nemmere og tryggere for de yngste atleter (10-11-årige) at blive introduceret til konkurrencetriatlon er det ambitionen at kunne tilbyde holdkonkurrencer med kortere distancer. For de 12-17-årige vil det være muligt at køre både individuelle- og hold konkurrencer, og for den ældste gruppe (18-23-årige), som tidligere var henvist til at køre Age Group-konkurrencer, vil det blive muligt også at køre draft-race, som de er vant til.

Derudover har det været et ønske fra de unge og deres trænere, at det blev muligt at stille op til flere konkurrencer på en og samme stævnedag, og det er derfor også et element, der vil blive forsøgt udrullet.

Baggrund for nyt konkurrencekoncept
Fra klubber og de unge triatleter var der et ønske om at få et mere sammensat stævneprogram og en bedre sæsonplan, hvor udbuddet af konkurrencer og stævner udbygges og udvides, så det kan give endnu flere unge triatleter lyst til og ikke mindst mulighed for at deltage.

Draft-stævner for 18-23-årige
Til de stævner der tilbyder både en elite- og en aspirantkonkurrence, deltager man selvfølgelig i eliteklassen, hvis man er eliteatlet. Tilbydes der kun en draft-konkurrence til stævnet må både aspiranter og elite atleter deltage.

Draft-stævnerne for de 18-23-årige er en helt ny klasse, der er udviklet med henblik på, at alle de ungdomstriatleter, som tidligere har kørt draft på korte distancer, kan fortsætte med at køre korte distancer, selvom de er fyldt 18 år. Ligeledes kan nye triatleter i sporten teste om draft triatlon er noget, de vil deltage i, eventuelt med henblik på senere at blive elite triatlet.

Der tildeles ikke DM-medaljer for det samlede resultat, da draft-stævnerne ikke er én samlet serie, men der uddeles præmier ved de enkelte stævner.

Ligeledes skal de 18-23-årige til DM Mixed Relay og DM Sprint vælge om de vil deltage, som Age Group eller Elite.

Må elitetriatleter deltage i aspirantstævnerne? – JA og NEJ.

Afholdes der både et stævne for Elite og Aspiranter ved samme event som f.eks. i Ringe, Aalborg, Kalvebod samt begge stævner i Viborg), så skal elite triatleter deltage i Elite stævnet.

På de kortere distancer i Glamsbjerg/Glamsdalen, Tørring og Silkeborg er eliteatleterne velkommen til at deltage i aspirantstævnerne.

Læs mere om tilmelding for Børn 10-11

I klassen Børn 10 -11 vil alle hold på dagen starte sammen og gennemføre sammen, som det kendes fra DM Hold-konkurrencen.

Børn 10-11 tilmelder sig individuelt, men i tilmeldingsforløbet angiver de i kommentarfeltet, hvilket hold de tilhører.

Et ”hold” kan være på både 2 eller 3 ungdomstriatleter, alt efter hvad der er muligt. Et hold må gerne bestå af unge fra forskellige klubber.

Eksempel
Har Odense Triathlon Klub og Aarhus Triatlon Klub 2 deltagere, som vil deltage på samme hold, så angiver de et holdnavn, som eksempelvis: OTK/Aarhus1900 1 og dermed vil de to atleter være på hold sammen på konkurrencedagen.

NB: Børn 10-11 kan ikke deltage i følgende stævner: DM Middel og testevents på Cross Tri og Duatlon.

Priser og rabatter

Frem til 1. marts 2021 er der Early Bird priser for de hurtige.

Der 10% rabat på den samlede ordre, når deltageren i betalingen benytter koden: DM21ASPIRANT
(NB: koden kan udelukkende benyttes til DM Tri serien for aspiranter og ikke til andre stævner).

Dette betyder at der kan opnås en markant besparelse på deltagelse i de enkelte stævner, hvis man tilmelder i sig i perioden frem mod 7. marts.

 

Tilmeld dig her

Læs mere om tilmelding for Børn 12-13, Ungdom 14-15 og Ungdom 16-17

Der er et samlet resultat for serien for U14-15 og U16-17, som er medaljegivende. Medaljerne for U14-15 og U16-17 uddeles, når det samlede resultat er på plads. Der uddeles ikke medaljer for Børn 12-13.

Priser og rabatter

Frem til 1. marts 2021 er der ”Early Bird” priser for de hurtige.

Der 10% rabat på den samlede ordre, når deltageren i betalingen benytter koden: DM21ASPIRANT
(NB: koden kan udelukkende benyttes til DM Tri serien for Aspiranter og ikke til andre stævner).

Dette betyder at der kan opnås en markant besparelse på deltagelse i de enkelte stævner, hvis man tilmelder i sig i perioden frem mod 7. marts.

 

Tilmeld dig her

Læs mere om tilmelding for Ungdom 18-23

Priser og rabatter
Frem til 1. marts 2021 er der ”Early Bird” priser for de hurtige.

Der 10% rabat på den samlede ordre, når deltageren i betalingen benytter koden: DM21ASPIRANT
(NB: koden kan udelukkende benyttes til DM Tri serien for Aspiranter og ikke til andre stævner).

Dette betyder at der kan opnås en markant besparelse på deltagelse i de enkelte stævner, hvis man tilmelder i sig i perioden frem mod 7. marts.

 

Tilmeld dig her

LÆS MERE OM KONCEPTET NEDENFOR