Alberte Kjær Pedersen vinder World Cup i Mexico

jun 13, 2021

Foto: Triatlon Danmark

Den danske triatlet Alberte Kjær Pedersen har vist forrygende form de seneste uger med flere flotte resultater på World Cuppen, og i dag stemplede hun så helt ind i verdenseliten med en suveræn flot sejr ved World Cuppen i Huatulco i Mexico. 

Alberte har i et par år været ude af konkurrence pga. langvarig udfordring med afklemning af en blodåre, men efter en operation i slutningen af 2019 er hun nu tilbage og har udviklet sig til at være en af de bedste kortdistancetriatleter i verden. 

Distancen ved World Cuppen i Huatulco er 750m svømning, 20km cykling og 5km løb og klimaet i Huatulco er meget varmt, solrigt og fugtigt – ikke lige en danskers favorit skulle man tro, men Alberte håndterede både konkurrenterne og klimaet til perfektion. 

De første 10 min. af konkurrencen blev brugt i det 30 grader varme vand og Alberte kom udmærket igennem svømningen og lå ca. midt i feltet, som der ikke var den store spredning på.

I kortdistancetriatlon kan skiftene mellem disciplinerne være af stor betydning, da man kan indhente det tabte, og lige nøjagtig dét gjorde Alberte rigtig godt i skiftet fra svømning til cykling, og hurtigt var hun en del af den gruppe på ca. 20 kvinder der samlede sig i front. 

Efter de 20km. cykling var Alberte igen virkelig god i skiftet mellem cykling og løb, og da løbeskoene var kommet på fødderne, var hun med helt fremme blandt de forreste. 

På de 5km løb i 30 grader og fugtige forhold var det meget vigtigt at køle så meget som muligt hele tiden, men varmen og fugten slog ikke Alberte ud, tværtimod!

Den danske rekordholder på 3000m indendørs skruede op for tempoet på de sidste 2km., og det tempo kunne dygtige løbere som Kirsten Kasper (USA) og Lisa Perterer (AUT) ikke følge med i. Alberte tilbagelagde de sidste 5km i 16.56 og kunne løbe i mål til en flot flot World Cup sejr i suveræn stil! 

Med sejren får Alberte en del point til OL-kvalifikationen, med det er ikke nok til en direkte OL-kvalifikation. På grund af den føromtalte operation kom Alberte meget sent i gang med OL-kvalifikationen. En kvalifikation der i øvrigt blev indskrænket i antallet af stævner og senere presset sammen til 5 stævner i 5 weekender i træk, hvor Huatulco World Cup var den sidste.

Derfor ser det ikke umiddelbart ud til, at vi kommer til at se Alberte i Tokyo, men heldigvis kan vi glæder os over, at der ikke er længe til OL i Paris 2024. 

Se flere billeder fra Albertes flotte sejr nedenfor.

Foto: Triatlon Danmark & World Triathlon

SE ANDRE NYHEDER

Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde

Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde

Missede du og din klub opstartsmødet om Triatlon’s Uge 2026, kan du finde link til præsentationen og kontaktoplysninger til yderligere information her. læs mere..

William Thulstrup – ny stævnekoordinator i Triatlon Danmark

William Thulstrup – ny stævnekoordinator i Triatlon Danmark

Fra 1. marts har Triatlon Danmark ansat en ny stævnekoordinator. William Thulstrup er trådt ind i rollen, hvor han skal være med til at understøtte og udvikle forbundets mange stævner i samarbejde med arrangører og frivillige over hele landet.

Town Hall: Sociale medier og klubudvikling

Town Hall: Sociale medier og klubudvikling

Hvordan kan sociale medier bruges strategisk til at styrke jeres klub? Caroline Paulsen fra Aarhus 1900 Triathlon fortæller, hvordan bruger de bruger sociale medier især Instagram til at vise klubbens aktiviteter og promovere klubbens over for potentielle nye medlemmer. læs mere