Alberte Kjær Pedersen med flot 15. plads i World Cup debut

jun 18, 2018

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Anne Holm (Ganløse Tri-Center), Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Triathlon Team) og Emil Holm (Ganløse Tri-Center). Foto: Tommy Zaferes/ITU

Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Triathlon Team) fik en god World Cup debut i Antwerpen, hvor det blev til en 15. plads. Anne Holm (Ganløse Tri-Center) blev nr. 29 og Emil Holm (Ganløse Tri-Center) nr. 31. 

Årets 8. World Cup blev afviklet i belgiske Antwerpen i går, hvor det var sprintdistancen på 750m svømning – 20km cykling – 5km løb der skulle konkurreres på. Cykelruten var teknisk udfordrende og det var jo i Belgien, så naturligvis var ruten også krydet med flere passager med brosten. Endnu et eksempel på at cykelruterne langt hen ad vejen kræver at atleterne udvikler de tekniske færdigheder i endnu højere grad end tidligere!

Herrerne var første heat i aktion. Emil Holm havde en god svømning 20sek fra de forreste, og med et godt første skifte var han med i anden gruppe. Anden gruppe fik hentet første gruppe, men lige efter der var blevet samling knækkede gruppen over igen på et af de smalle brostensstykker og Emil blev desværre placeret i den halvdel der blev sat af. Et godt afsluttende løb placerede ham på en 31. plads.

Alberte Kjær Pedersen og Anne Holm var efter de 750m svømning placeret i den sidste halvdel af feltet. Men i skiftezonen og på de første 2-3km cykling har de begge to nogle rigtig gode kompetencer. De løber stærkt i skiftezonen, er hurtige til at tage hjelm på og dygtige til at hoppe på cyklen og på fødderne i skoene i samme bevægelse, så de hurtigt kan få cyklen op i fart. Det er helt afgørende at være dygtig i dette segment, hvis man har lidt der skal hentes fra svømningen, men også hvis man svømmer hurtigt og vil have chancen for at køre i udbrud fra start.
Pigerne sad i anden gruppe, som på et tidspunkt kun var 10sek fra at lukke hullet til første gruppe, men på den sidste omgang blev hullet igen lidt større og i T2 var der 30sek frem.
Alberte løb godt og kom ind på en fin 15. plads med vigtige point til OL-kvalifikationen. Anne blev lidt træt mod slutningen og blev nr. 31.

Se resultater her

Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund

9 danske PRO-triatleter klar til IRONMAN 70.3 VM i Marbella

9 danske PRO-triatleter klar til IRONMAN 70.3 VM i Marbella

Denne weekend samles verdenseliten i triatlon i det andalusiske landskab omkring Marbella, hvor årets IRONMAN 70.3 Verdensmesterskab afgøres. Og selvom sæsonen lakker mod enden, er der stadig masser af kæmpe om. Udover selve VM-titlen bliver IRONMAN Pro Series også afgjort i weekenden. læs mere…