Age Group-træningslejr til Club la Santa 2022 – skal du (og familien) med?
Var alt virkeligt var bedre i ”gamle dage”? Det har vi besluttet at få afprøvet, og derfor genopfrisker vi en gammel traver i dansk triatlon og afholder træningslejr på Club la Santa for Age Group-triatleter fra den 4. februar til 11. februar 2022.
Her vil vi én gang for alle få af- eller bekræftet om alt virkeligt var bedre før i tiden, om Femes-stigningen vitterligt er så hård, som der gives udtryk og ikke mindst om isdesserten på restaurant Atlantico er så stor, som man husker den.
Om træningen og det sociale
Turen tilrettelægges, så der både er plads til AG-triatleten, hvis primære ønsker at komme i bedre form, for ”motions”AG-triatleten for hvem det sociale på turen også spiller en stor rolle og AG-triatleten, der gerne vil træne, men også have tid med familien.
Vi planlægger at afholde 2 træningspas dagligt. Det enkelte træningspas vil være niveaudifferentieret, så alle kan være med, og hvor alle bliver udfordret. Man vælger selv de træningspas, man ønsker at være med til. Så er man afsted hele familien, er det muligt at tilrettelægge turen, så der både er tid til familiehygge og træning.
Svømmetræningen vil foregå både som åbent-vand-træning i lagunen og i en af Club la Santas olympiske bassiner.
Da cykling på Lanzarote ofte er udfordrende på grund bjergene og ikke mindst vinden, vil cykeltræningen, i det omfang det er muligt, komme til at foregå i niveauinddelte grupper, der kører forskellige distancer og tempi. Men for at vi ikke kommer til at sprede os over hele øen, skal man helst have nogle kilometer i benene og kunne lide at køre opad, inden man melder sig til.
Konkret vil der blive arrangeret træningsture forbi Mirador del Rio, og så skal vi selvfølgelig også et smut op ad en af de udfordrende stigninger i området en af dagene.
Løbetræningen vil blive varieret mellem asfaltløb rundt om Lagunen, off-road langs vandet (forbi Ghost Town) ud mod Famare samt løb på 400 meter banen på stadion.
Udover den tilbudte triatlontræning kan man som gæst også gøre brug af Club la Santas mange sports- og aktivitetstilbud i løbet af ugen, så der er helt sikkert noget at lave hele ugen for hele familien.
Så uanset om du var med i ”de gamle dage”, eller det er første gang du skal besøge Club La Santa, så er du og familien MEGET velkommen på lejren.
Hvornår
4.-11. februar 2022 med afgang fra Billund og Københavns Lufthavn.
Pris for lejligheder
Priserne nedenfor er priserne for Club la Santas billigste lejlighed Comfort 1. Priserne er pr. person. 1 uge med afgang den. 4. feb. 2022:
- 3 voksne pr. lejlighed 5.595kr. (normal kr. 6.195kr.)
- 2 voksne pr. lejlighed 6.595kr. (normal kr. 7.295kr.)*
- 1 voksen pr. lejlighed 9.695kr. (normal kr. 10.695kr.)
- Børn 2- 14 år: 3.600kr.
*Rejser man alene, kan der deles med en anden af samme køn, og der betales 2’er prisen.
Priser for pension pr. uge er:
- Morgenmad: 730kr.
- Halvpension: 1.550kr.
- Helpension: 2.030kr.
Ønsker man at leje en anden type lejlighed, er det selvfølgelig også mulig. Det kræver blot, at man selv kontakter Club la Santa og booker.
Triatlontræningen
I ønsket om at gøre turen så fleksibel som mulig, bestemmer man selv, om man vil deltage i alle de udbudte træningspas, eller om man f.eks. kun ønsker at være med til svømning og løb.
- Kun svømning: 500kr. pr. person.
- Kun cykling: 400kr. pr. person.
- Kun løb: 200kr. pr. person.
- Samlet pris for alle træninger: 800kr. pr. person.
Så et muligt scenarie for AG-triatleten, der vil på træningslejr, kunne jo være at tage fruen/manden med også selv om “den bedre halvdel” måske kun vil være med på løbetræningen.
Tilmelding
Der åbnes for tilmelding den 2. august 2021, og det er først til mølle-princippet der gælder, så sæt allerede kryds i kalenderen nu. Tilmeld dig og din familie HER.
Hvis du vil vide mere om træningslejren er du velkommen til at give Morten et kald på tlf.nr. 21 90 06 00.
Seks danske podieplaceringer ved EM i duatlon i Alsdorf
Stor dansk succes i Alsdorf, hvor de danske atleter leverede hele 6 podieplaceringer ved EM på mellemdistancen. læs mere…
Rekordstort dansk hold klar til EM i duatlon i Alsdorf
Søndag går det løs ved EM i duatlon i Alsdorf – og Danmark er stærkt repræsenteret med hele 16 Age-Group-atleter og en eliteatlet på startstregen. Læs mere
Triatlon Danmark indgår samarbejde med Kaiser Sport & Ortopædi
Samarbejdet har til formål at styrke mulighederne for danske triatleter på alle niveauer – fra motionister til elite – med fokus på kvalitet, rådgivning og de rette produkter til både træning og konkurrence. læs mere…
Ny formand valgt på Triatlon Danmarks generalforsamling 2026
Casper Stenderup Korch er ny formand for Triatlon Danmark. Det blev besluttet på forbundets ordinære generalforsamling, der blev afholdt lørdag den 21. marts i Idrættens Hus. læs mere
SE ANDRE NYHEDER






