Afstemning – Årets Age Group Triatlet 2017

De 3 nominerede til årets Age Group triatlet 2017 – Maria Buchvoll – Kirstine Færch – Karsten Olsen
Deltag i afstemningen om hvem der skal være “Årets Age-Group triatlet 2017”.
Afstemningen løber frem til og med den 8. marts 2018.
Gå direkte til afstemningen her
(Du skal bruge dit klubmodul login.)
De 3 nominerede Age-Group triatleter er præsenteret nedenfor i alfabetisk rækkefølge.
Læs evt. mere om kriterierne for at blive årets AG-atlet her
Årets Age-Group Triatlet 2017 bliver kåret på Dansk Triatlon Forbunds ordinære generalforsamling lørdag d. 24. marts i Odense.
Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund
Karsten Olsen, Fredericia Triatlon Team
Indstilling fra Fredericia Triatlon Team.
Karsten Olsen, Fredericia Triathlon Team
DM resultater 2017:
- Nr 1 Cross duatlon 3 – 10 – 3 – 10 – 3, Langesø
- Nr 1 Cross triatlon/ duatlon 4 – 30 – 10 , Svendborg
EM resultater 2017
- Nr 2 Lang Duatlon 10-60-10, Sankt Wendel
- Nr 4 Mellem Tri 1900-90-21, Herning
- Nr 1 Cross Duatlon 6 – 30 -3, Rumænien
- Nr 1 Cross Triatlon 1000 – 36 – 6 Rumænien
VM Festival Penticton, Canada
- Nr 4 Sprint Duatlon 5 – 20 – 2,5
- Nr 7 Duatlon 10 – 40 -5
- Nr 3 Cross Tri 1500 – 35 – 10
- Nr 13 Aqualon 1000 – 5
- Nr 9 Lang Triatlon 3000 -120 – 30
- Eneste deltager, der deltog i 5 discipliner, derfor udnævnt til Multisport Legend
Begrundelse:
Ud over de flotte resultater i 2017 kan nedenstående nævnes.
Karsten er en af de mest passionerede triatleter i Danmark. Han deltager hvert år i mange ind- og udenlandske stævner.
Karsten har dyrket triatlon i mere end 35 år og har været med helt fra starten. Første triatlonstævne i Rødekro 1983. Første Ironmanstævne 1988 i Norge, i alt 17 Ironman, hvoraf VM Hawaii 2011 og 2016.
Udover at være aktiv triatlet har Karsten væres medstifter af Fredericia Triathlon Team i 1991 og være en af de styrende kræfter i de store triatlonstævner fra 1995 – 2005 i Fredericia.
Det er gennem årene blevet til mange medaljer bl.a. 13 Triatlon DM guld og 11 ETU/ITU medaljer.
Kirstine Færch, KTK86
Indstilling til årets Age Group atlet 2017 fra KTK86
Kirstine Færch – KTK86
KTK86 ønsker at indstille Kirstine Færch til årets age group atlet 2017. Kirstine er 46 år gammel og
har været medlem af KTK86 siden 2015 og har dyrket triathlon siden 2014.
Indstillingen baseres bl.a. på Kirstines konsistente topplaceringer i sin age group. I 2017 vandt
Kirstine DM Sprint (tri på tyren) samt AG vinder af ETU Middel Distance (European Championship) i
Herning, hun har også flere gange leveret meget flotte og bemærkelsesværdige resultater i
udlandet, og derved repræsenteret Danmark på fornem vis. Det er bl.a. blevet til en AG 1. plads
ved IM 70.3 Jonkoping i tiden 4:57:04, 12 minutter ned til 2. plads og AG 1. plads ved IM 70.3
Rugen i tiden 4:55:52, 32 minutter ned til 2. plads. Ikke mindst viste Kirstine sine stærke
kvaliteter og alsidighed ved IM Malaysia i november, hvor hun i sin debut på distancen kom ind i
tiden 11:36:17, og vandt i sin age group, 41 minutter ned til 2. plads. Ved sidstnævnte race
kvalificerede hun sig til VM i Kona, Hawaii 2018, hvilket vil være hendes første VM på ironmandistancen.
Kirstine er en ægte age group atlet. Med et krævende fuldtidsjob (Klinisk Farmaceut, Region
Hovedstadens Apotek / Bispebjerg Hospital) og to drenge på 22 år, så skal træningen passes ind
tidligt om morgenen og langt ud på aftenen. Derudover er Kirstine en aktiv deltager i klublivet i
KTK86, som ofte deltager i fællestræning og sociale arrangementer. Hun er også medlem af KTK86’s
træningsudvalg og sikrer at der er gode træningsmuligheder for andre triatleter. Hun er en god
klubkammerat, der altid møder andre med et smil. Kirstine er med til at sætte baren højt, men
absolut også en klubkammerat, der motiverer og inspirer.
Maria Buchvoll, Aalborg Triatlon Klub
Indstilling fra Aalborg Triatlon Klub
Maria Buchvoll – Aalborg Triaton Klub
Aalborg Triathlon klub vil gerne indstille Maria Buchvoll til årets age group atlet.
Fødselsdato: 24.05.1976
Maria har været medlem i klubben siden 2013, og forud for sit medlemsskab havde Maria
kørt 2 motions minitri. Maria har gennem årene aktivt deltaget i klubbens fællestræning og
klubliv, og hun har i de seneste år udviklet sig rigtig meget hvilket også har betydet at hun
har opnået mange gode resultater.
Foruden at være en engageret og dygtig sportskvinde er Maria gift og har 2 drenge. Maria
fremstår som rollemodel for “ den danske husmor” og alle kan via Marias facebook side
“husmortriatleten” følge med i hvordan Maria med kreativitet får arbejde, familie og træning til
at gå hånd i hånd.
I 2017 har Maria opnået nogle rigtig flotte og bemærkelsesværdige resultater både nationalt
og internationalt, hvorfor vi i bestyrelsen, mener at Marie er værdig som kandidat til årets
age group atlet.
Resultater( alle opnået i age-group 40-44)
Bronze EM, mellemdistance duathlon 10-60-10, Sankt Wendel
Tyskland i tiden 3:57:03
Guld DM Tri serien, Marcus Triathlon, 500-24-5, Randers i tiden 1:24:16
Guld DM halvdistance Triathlon, 1900-90-21, Juelsminde i tiden 5:15:46
Maria fik en samlet 2. plads i DM-serien 2017
Derudover kan det nævnes at Maria kørte sig ind på en 10 plads ved EM, mellemdistance
triatlon 1900-90-21, Herning Danmark i tiden 5:11:24
Vi håber Maria bliver udvalgt til kandidat til Årets age group atlet 2017
Med Venlig Hilsen
Bestyrelsen
Aalborg Triathlon klub
Svømning i åbentvand – anbefalinger
Bliv klogere på anbefalingerne om svømning i åbentvand. Læs mere…
Konkurrenceregler 2025
Konkurrencereglerne er opdateret og gældende fra 8. maj. Find link til de nye regler her….
DM Duatlon i Rødekro
Søndag den 13. april dannede Rødekro rammen om dette års danske mesterskab i duatlon for både elite- og Age-Group-atleter. Se billeder og find alle resultater her…
Draft Triatlon Serien 2025 Ungdom – 1. afdeling og forårscamp i Fredericia
1.afdeling af Draft Triatlon Serien 2025 Ungdom og forårscamp i Fredericia. Læs mere…