Årets første danske stævner og landsholdsatleter i aktion i Spanien

apr 1, 2022

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Challenge Salou & Triathlon.org

Weekenden byder både på de første danske stævner og på internationale stævner med danske landsholdstriatleter.

Søndag afvikles årets første stævner i Danmark, når både Jels og Islev inviterer til sæsonens første duatlonstævner – og har du ikke allerede købt en start, er det muligt købe en på dagen ved begge stævner.

I Spanien afholdes der både Europa Cup og Challenge Salou. Begge konkurrencer er med deltagelse af landsholdsatleter.

Europa Cup

Til 2022 Europe Triathlon Cup and Mediterranean Championship Melilla er der både dansk deltagelse i juniorkonkurrencen ved Lucas Bentsen (Odense Triathlon Klub), og i kvindernes og herrernes elitefelt, hvor Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Triatlon Team) er med hos kvinderne, mens Oscar Gladney Rundqvist (Aarhus 1900 Triathlon) og Valdemar Solok (KTK86) er til start hos herrerne.

Byen Melilla er en selvstyrende spansk by beliggende på kysten af Nordafrika.

Distancen, som de fire danske atleter skal igennem, er 750m svømning, 18,8 km cykling, 5 km løb.

Lucas og resten af juniorherrerne starter søndag kl. 15.30. Kvindernes elitefelt med Alberte starter kl. 17:15, mens herrernes elitefelt med Oscar og Valdemar starter kl. 19:00.

Challenge Salou

Til Challenge Salou er de tre landsholdstriatleter Kristian Høgenhaug (Aarhus 1900 Triathlon), Miki Taagholdt (Odense Triathlon Klub) og Emil Holm (SHS Stevns) til start. Fælles for alle tre er, at det er første start i 2022.

For Kristian Høgenhaug handler det især om at få testet formen af inden en af sæsonens store målsætninger IRONMAN St George World Championship, der finder sted 7. maj.

For Miki Taagholdt er det også første internationale konkurrence siden efteråret 2021, hvor han bl.a. fik en 3. plads i Los Angeles.

For Emil er det den første start på middeldistancen (1900m svømning, 85 km cykling, 21 km løb), så for alle tre gælder det, at bliver spændende at se, hvordan de klarer sig.  

Challenge Salou og de tre danske landsholdsatleter kan følges live fra kl. 07.45 søndag morgen. Klik på billedet nedenfor for at se med.

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Klik på billedet for at se med live fra Challenge Salou

Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde

Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde

Missede du og din klub opstartsmødet om Triatlon’s Uge 2026, kan du finde link til præsentationen og kontaktoplysninger til yderligere information her. læs mere..

William Thulstrup – ny stævnekoordinator i Triatlon Danmark

William Thulstrup – ny stævnekoordinator i Triatlon Danmark

Fra 1. marts har Triatlon Danmark ansat en ny stævnekoordinator. William Thulstrup er trådt ind i rollen, hvor han skal være med til at understøtte og udvikle forbundets mange stævner i samarbejde med arrangører og frivillige over hele landet.

Town Hall: Sociale medier og klubudvikling

Town Hall: Sociale medier og klubudvikling

Hvordan kan sociale medier bruges strategisk til at styrke jeres klub? Caroline Paulsen fra Aarhus 1900 Triathlon fortæller, hvordan bruger de bruger sociale medier især Instagram til at vise klubbens aktiviteter og promovere klubbens over for potentielle nye medlemmer. læs mere

Årets Age-Group Atlet 2025

Årets Age-Group Atlet 2025

Hvem af de 8 Age-Group Atleter, der er indstillet til Årets Age-Group Atlet fortjener din stemme?

SE ANDRE NYHEDER