Årets Age-Group Atlet og Årets Idrætsleder
Foto: Anne-Mette Mortensen, Odense Triathlon Klub, fik prisen som Årets Age-Group Atlet 2021
Traditionen tro skal vi have kåret Årets Age-Group Atlet og Årets Idrætsleder – og ligesom tidligere har vi brug for din hjælp!
Efter en god 2022-sæson, der har budt på mange flotte Age Group resultater i både ind- og udland, skal vi traditionen tro kåre Årets Age-Group Atlet og Årets Idrætsleder.
Og ligesom tidligere år har vi brug for din hjælp til at indstille netop den kandidat, du synes fortjener prisen som hhv. Årets Age-Group Atlet og Årets Idrætsleder.
Årets Age-Group Atlet er en fornem hæder, som medlemmerne i Triatlon Danmark giver til den atlet, der har lavet den/de mest bemærkelsesværdige og flotte præstationer i løbet af året – valgt af medlemmerne.
Kriterier for at blive indstillet til Årets Age-Group atlet:
- Atleter kan indstilles af medlemsklubber og Triatlon Danmarks bestyrelse
- Atleter indstilles på baggrund af resultater ved DM-stævner
- Atleter indstilles på baggrund af resultater ved EM/VM
- Atleter indstilles på baggrund af resultater og/eller ekstraordinære præstationer ved nationale og internationale konkurrencer.
- Der skal følge en kort beskrivelse af hvad atleterne har opnået og begrundelse for indstilling.
Årets Idrætsleder
Kåring af ”Årets Idrætsleder” er en hyldest til alle de mange timer og de mange gode initiativer, som gøres af alle de frivillige ledere. Små som store præstationer, der måske ikke altid trækker de store overskrifter, men har lige så stor betydning for sporten som internationale toppræstationer.
Kriteriet for at blive ”Årets idrætsleder” er kort og godt – en person som i særlig grad har bidraget til at fremme triatlonsporten og har ydet en ekstraordinær indsats i 2022.
Det er Triatlon Danmarks bestyrelse, som udpeger Årets Idrætsleder. Dette gøres på baggrund af indstillinger fra medlemsklubberne og vinderne offentliggøres til generalforsamlingen lørdag d. 25. marts 2023.
Indstil din kandidat
Har du den/de helt rette kandidat(er) i tankerne, så tag fat i din klubbestyrelse, og få dem til at indstille vedkommende ved at sende en motiveret ansøgning på ca. ½ side gerne med et godt billede af personen.
Indstillingsfrist
15. februar 2023
Indstillinger sendes til post@triatlon.dk
Læs mere om priserne HER.
Foto: Jørn-Kim, Silkeborg Motion/Tri fik prisen som Årets Idrætsleder 2021
Seks danske podieplaceringer ved EM i duatlon i Alsdorf
Stor dansk succes i Alsdorf, hvor de danske atleter leverede hele 6 podieplaceringer ved EM på mellemdistancen. læs mere…
Rekordstort dansk hold klar til EM i duatlon i Alsdorf
Søndag går det løs ved EM i duatlon i Alsdorf – og Danmark er stærkt repræsenteret med hele 16 Age-Group-atleter og en eliteatlet på startstregen. Læs mere
Triatlon Danmark indgår samarbejde med Kaiser Sport & Ortopædi
Samarbejdet har til formål at styrke mulighederne for danske triatleter på alle niveauer – fra motionister til elite – med fokus på kvalitet, rådgivning og de rette produkter til både træning og konkurrence. læs mere…
Ny formand valgt på Triatlon Danmarks generalforsamling 2026
Casper Stenderup Korch er ny formand for Triatlon Danmark. Det blev besluttet på forbundets ordinære generalforsamling, der blev afholdt lørdag den 21. marts i Idrættens Hus. læs mere







