70.3-Sejr i Portugal, Xterra-sejr på Malta og 3.plads i Los Angeles

okt 25, 2021

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Magnus Ditlev fortsætter sit høje niveau og vinder IRONMAN 70.3 Cascais, Portugal, Jens Emil Sloth vinder Xterra Malta, og så blev Miki Taagholdt nr. 3 i Los Angeles.

Magnus Ditlev er ustoppelig i øjeblikket. Søndag satte han alle konkurrenterne til vægs og vandt IRONMAN 70.3 Cascais, Portugal.

Magnus Ditlev kom fint igennem svømningen, og han lå blot 1.22 efter frontgruppen efter T1 – et forspring som den stærke dansker snildt hentede i løbet af de første 30km., og med ca. 30 km. tilbage trak han fra konkurrenterne og nåede T2 godt og vel et minut foran forfølgerne.

På trods af at der blandt forfølgerne var flere stærke løbere, kunne de dog ikke indhente Magnus, og efter 3 timer, 12min og 13 sekunder kunne han derfor strække hænderne over hovedet, løbe over målstregen og lade sig kåre som vinder.

De sidste tre ugers har dermed resulteret i hele to førstepladser og en tredjeplads – en imponerende bedrift af den 23-årige KTK86’er.

Foruden Magnus var Kristoffer Visti Graae også til start i Portugal, men udgik. Tobias Dahl og Line Thams var begge på startlisten, men stillede desværre ikke start i Cascais.

Tobias fik desværre en mindre skade før konkurrencen, som holdt ham ude. Line Thams var uheldig og blev ramt af en bil i forbindelse med træningen et par dage tidligere, og hun deltog derfor heller ikke. Heldigvis lader det til at Line undgår alvorlige skader som følge af uheldet og kan nøjes med skrammer og hudafskrabninger.

Se alle resultater og tider HER

Jens Emil Sloth Nielsen vinder Xterra Malta

Lørdag blev der afviklet Xterra på Malta, og her var det også med en dansker øverst på medaljeskamlen. I flot stil sejrede Jens Emil Sloth Nielsen foran konkurrenterne Sebastian Carabin (BE) og Geert Lauryssen (BE), som sluttede på 2. og 3. pladsen.

Se hele resultatliste HER

Miki Taagholdt 3’er i Los Angeles

I USA deltog Miki Taagholdt i Herbalife24 Triathlon Los Angeles, hvor det blev til en flot tredjeplads i et rigtigt stærkt felt. Herbalife24 Triathlon Los Angeles blev afviklet på standarddistancen (1500m svøm, 40km cykling, 10km løb). De to øverste placeringer tog Ben Kanute (USA) og Vincent Luis (FRA) sig af.

Se hele resultatlisten HER

Køge Jernmand, DM Middel, DM Aquabike, Køge Kort og regnvejr

Køge Jernmand, DM Middel, DM Aquabike, Køge Kort og regnvejr

Lørdag (d. 7. juni) lagde Køge både vand og asfalt til en kæmpe triatlonfest, der både bøde på DM Middel for elite og Age-Group, DM Aquabike Lang. DM Middel stafet og mindst Køge Kort og Køge Jernmand. Find resultater fra dagens konkurrencer og se de mange flotte billeder her. læs mere…

SE ANDRE NYHEDER