57 Aspiranter deltog i DM TRI serien Kanaltriatlon i Næstved

Koncentration ved et af cykelrutens 3 vendepunkter. Foto: Kanaltriatlon
Det var en stor fornøjelse at se et stort felt af Aspiranter i alderen 12år-17år give den fuld gas på 375m svømning, 10km cykling og 2,5km løb i Næstved til Kanaltriatlon i søndags.
Der blev vist flotte færdigheder hos Aspiranterne, der blev udfordret på mange forskellige områder under stævnet i Næstved.
Svømningen i åbent vand er for nogle af Aspiranterne en udfordring i sig selv, men alle klarede de 375m i flot stil.
Cykelruten på 4×2,5km var udfordrende med flere 180graders vendepunkter, 90graders sving, stykker med sidevind, op ad bakke og ned ad bakke. Derudover var der rig mulighed for at få trænet færdighederne i at ligge på hjul og køre i gruppe. Og det var tydeligt at se, at der ude i klubberne bliver lavet et flot stykke arbejde for at få de unge triatleter til at blive dygtige teknikere på to hjul.
Løberuten på 2×1,25km var ligeledes udfordrende med en lang bakke op til centrum af Næstved, og nedløb som blandt andet gik over et stykke med brosten. Det kræver god teknik at beherske opløb, nedløb og løb på svært underlag!
Resultater
Ungdom B piger
1. Mia Krüger (Ganløse Tri-Center)
2. Beathe Gejl (Aarhus 1900 Triathlon)
3. Mille Astrup (Aarhus 1900 Triathlon)
Ungdom A piger
1. Kajsa Sophie Grønberg Christensen (Ganløse Tri-Center)
2. Victoria Vestergaard Hansen
3. Lizette Nikolajsen (Esbjerg Ungdomstriatlon)
Ungdom B drenge
1. Christian Nass (Odense Triathlon Klub)
2. Niklas Faaborg Andersen (Aarhus 1900 Triathlon)
3. Nicolai Wiuff (Tri4)
Ungdom A drenge
1. Noah Borgen Morell (Guldborgsund Triathlonklub)
2. Mats Krüger (Ganløse Tri-Center)
3. Victor Tvistholm Jørgensen (Karlslunde Tri)
Se alle Aspirantresultaterne her
Årets sidste DM TRI serie stævne er lørdag d. 1. september i Fredericia, hvor distancen også vil være 375m svømning – 10km cykling – 2,5km løb. Også i Fredericia er ruten særdeles publikumsvenlig. Der vil være mulighed for at følge de unge mange gange i løbet af konkurrencen helt tæt på.
Dansk Triatlon Frobund
Trænerkursus: Cykling modul 2
Vil du tage din cykeltræning til næste niveau – og hjælpe erfarne triatleter med at gøre det samme?
Cykling 2-modulet er for dig, der allerede har gennemført Cykling 1 og ønsker at udvikle dine færdigheder som cykeltræner i triatlonklubben. Her dykker vi dybere ned i teknisk træning og konditionel optimering – med fokus på at løfte niveauet hos de mere rutinerede atleter. Klik og læs mere om kurset og hvordan du kan være med…
’Høgen’ var flyvende i Frankfurt
Kristian Høgenhaug tog en imponerende sølvmedalje ved IRONMAN Frankfurt European Championship, hvor han leverede dagens hurtigste cykelsplit og førte løbet indtil de afsluttende kilometer. Med i feltet var også Magnus Ditlev og Daniel Bækkegaard, men et rødt kort og et afbud ændrede på en ellers lovende dansk dag. Læs om dramaet, farten og det velfortjente ølbad i Frankfurt…
Verdenseliten samles i Frankfurt i weekenden og Dansk PRO-trio klar til IRONMAN 70.3 Nice
Weekenden byder på masser af triatlon i verdensklasse. I Frankfurt er der IRONMAN EM og i i Nice IM 70. 3 – begge steder er det med dansk deltagelse. læs mere…
Ny strategi skal styrke talent- og elitearbejdet i dansk triatlon
Triatlon Danmark har revideret sin talent- og elitestrategi. Den nye strategi bygger videre på de stærke fundamenter fra den tidligere strategi (2021–2028), men er samtidig tilpasset de realiteter og rammevilkår, som dansk triatlon står overfor i dag. Strategien gælder frem til 2032 og skal danne retning for arbejdet med at udvikle og fastholde triatleter i verdensklasse.