4 DANSKE DOMMERE MED VED DE NORDISKE MESTERSKABER I LINKÖPING
Foto: Steen Aaslev, Bo Lindgren, Henrik Hansen og Henrik Bjørndal i Linköping til Nordisk Mesterskab
Da de nordiske mesterskaber på olympisk sprint og Mixed Relay blev afviklet i Linköping i starten af juni, var det med danske TD’er og dommere til at sikre fair og sikker afvikling.
Den Teknisk Delegerede (TD) Steen Aaslev var i spidsen for dommerne og for den overordnede sportslige afvikling. Det var Steens første opgave som TD internationalt efter han blev uddannet til Level 2 dommer i 2021.
“Jeg fik opgaven ca. 7 uger før konkurrencestart. Jeg blev meget overrasket og meget glad over at det var mig, der var udvalgt. Jeg ville på den måde springe træning som overdommer og assisterende TD over, og gå direkte til TD-rollen. Jeg ville lyve fælt, hvis jeg påstod, at jeg ikke har brugt enormt mange timer på forberedelse, samt været nervøs for om jeg ville kunne overskue stævnet. Hvordan jeg klarede det, må andre nok bedømme, men jeg synes selv det gik godt. Jeg ved, jeg lavede et par fejl, men det kan jeg godt acceptere – især med en læringskurve, der har været næsten lodret. Jeg skal jo forholde mig neutralt til atleterne, men det giver et sus i maven at følge dem på så tæt hold, og det er dejligt, når de finder tid til at hilse på os dommere”, fortæller Steen Aaslev og tilføjer, at det er fint nok at møde Vincent Louis, men endnu bedre med en High Five fra Emil Holm.
Foruden Steen var Bo Lindgren, Henrik Hansen og Henrik Bjørndal også tilstede i Linköping og repræsenterede de danske farver på dommerfronten.
Bo Lindgren, en erfaren dansk TD’er, var påsat som chef for skiftezonen. Henrik Hansen, ligeledes erfaren dansk TD’er, assisterede på cykelruten og Henrik Bjørndal, ny international dommer var påsat som assistent på svømmeruten.
”De viste alle tre igen den høje standard der kendetegner vores danske dommere, og det var en fornøjelse at opleve den flid og adfærd de lagde for dagen”, fortæller Steen Aaslev.
De næste internationale opgaver for Steen er Junior Cup i Holten (Holland/juli), hvor han er sammen med Peter Thygesen. EM i München (Tyskland/august) og forhåbentlig WTS Cagliari (Italien/oktober) samt WTS Abu Dhabi (Forenede Emirater/November).
FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark
Nu er der åbent for tilmelding til FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark – Triatlon Danmarks nye danske langdistancestævne med rute fra Nyborg til Odense.
Jobnyt: Specialidrætslærer / træner for RIG Triatlon – Malmö Idrottsgymnasium
Vil du være med til at forme fremtidens elitetriatleter? Malmö Idrottsgymnasium – et af Sveriges førende eliteidrætsmiljøer – søger en engageret og kompetent specialidrætslærer/træner til deres triatlonprogram. Ansøgningsfrist 8. februar. læs mere om stillingen…
Nyuddannede trænere klar til sæsonstarten
Fire trænerkurser på én måned har klædt både nye og erfarne trænere endnu bedre på til sæsonstarten. I januar blev både løbe- og svømmetrænerkurser på niveau 1 og 2 gennemført med stor opbakning og engagerede deltagere. Læs mere om kurserne og de kommende muligheder for træneruddannelse i Triatlon Danmark.
Invitation: Town-Hall Meeting med fokus på sociale medier og klubudvikling
Sponsor- og SoMe-ansvarlig i Aarhus 1900 Triathlon, Caroline Paulsen, deler konkrete erfaringer med hvordan klubben har arbejdet strategisk og praktisk med sociale medier. læs mere og tilmeld dig her….
SE ANDRE NYHEDER






