2022’s stævnekalender er klar med en masse gode stævner
Stævnekalenderen for 2022 er klar og indeholder masser af stævner fordelt i hele landet. Så uanset om man er til lange eller de kortere distancer, ønsker at køre draft eller non-draft, er til Duatlon, Aquabike, Crosstri eller Aquatlon kan man finde lige den type konkurrence, som passer til ens niveau, form og ønske til distance.
Året første starter
3. april skydes stævnesæsonen i gang og det med hele to Duatlon-stævner, da der både er Duatlon-stævne i Jels og i Islev.
Til Jels Duatlon Classic er distancerne man skal cykle og løbe 5-44-5. I Islev er to starter. Den korte er 2.5-12-2.5 og den lange Duatlon er på 5-24-5. Uanset hvilket stævne man vælger, er det en god mulighed for at få teste formen af inden den 7. maj, hvor Viborg lægger asfalt til 2022 World Triathlon / Powerman middel distance duathlon Championships Viborg.
Danske mesterskaber med flotte pengepræmier
De første danske starter for elitetriatleterne foregår 14. maj i Ringe på Fyn, hvor der både afvikles DM Mixed Relay Elite og Ringe Elite Super Sprint.
Til DM Mixed Relay Elite er der hele 5.000 kr. til det vindende hold, 3.000 kr. til nr. to og 2.000 kr. til nr. tre. På den individuelle Super Sprint for Eliten er der 1.500 kr. til den hurtigste. 1.000 kr. til nr. to og 500 kr. til nr. tre.
Skal du være LEGEND?
Men hvad med Age Group-triatleter, er der ikke noget nyt for os i 2022, tænker du måske? Og jo det er der!
Som Age Group-triatlet har du i 2022 muligheden for at blive LEGEND, men som det er med legender, så er det ikke noget, man bare lige bliver. For at blive en Triatlon Danmark LEGEND kræves det, at man stiller til start og gennemfører 5 DM-stævner i løbet af 2022.
Udover titlen – og muligheden for at blære sig overfor klubkammerater og konkurrenter – får man både ens navn på Triatlon Danmarks ”Wall of LEGENDS” på hjemmesiden og en superlækker shelter-jakke fra FUSION med LEGEND- samt Triatlon Danmark-logo påtrykt på brystet.
Køb fem starter og få den dyreste gratis
Er du blandt de første 10 personer, der køber en startpakke* med fem DM-starter, får du den dyreste start gratis. Herefter gælder alm. priser.
Når du har gennemført alle fem stævner, får du, udover LEGEND-status i tri-miljøet, også en superlækker shelter-jakke fra FUSION.
Har du allerede købt starter til et eller flere af DM-stævnerne, men ønsker at prøve og blive Legend, er det også muligt. Du køber blot startpakken og sender kvitteringer for køb af allerede købte DM-starter til legend@triatlon.dk. Herefter refunderes de allerede købte starter (minus gebyr).
Du kan vælge mellem følgende Legend-kombinationer:
Klik på billedet ovenfor og vælg en af ovenstående fire kombinationer. Køb, betal, gennemfør alle fem konkurrencer og bliv en Triatlon Danmark LEGEND!
Køb 3 DM-starter og spar 400 kr.
Har du planer om at køre flere DM-stævner i 2022, men synes fem starter er lige i overkanten, er der lige nu også penge at spare.
Du købe en startpakke indeholdende tre valgfrie starter til DM-stævnerne i 2022 og samtidig få 400 kr. i rabat.
Men man skal være hurtig ude, da der kun er rabat på 400 kr. til de første 40 startpakker indeholdende tre DM-starter.
* Ved køb af en startpakke (for både tre og fem starter) gælder de købs- og refusionsregler, som de enkelte stævner har, og rabatten fratrækkes købsprisen før eventuel tilbagebetaling. Rabatterne udløber, når alle startpakker er udsolgt
Sådan gør du:
- Vælg 2 af nedenstående stævner, som du ønsker at deltage i
- Køb og betal 2 DM-starter og indsend kvittering til post@triatlon.dk
- Modtag rabatkode på 400 kroner, som kan benyttes på det tredje stævne i serien. Bemærk eventuelt restbeløb fra rabat overføres ikke.
Find mere information om stævner
På Stævnekalenderen er det muligt at finde information om alle de kommende stævner samt links til tilmelding.
Vi glæder os til en 2022-sæson med masser af gode stævner og flotte resultater.
Stærke danske præstationer ved IRONMAN 70.3 VM i Marbella
Selvom en lang sæson havde sat sine spor, leverede de danske eliteatleter flere stærke præstationer i de hårdt besatte felter ved weekendens IRONMAN 70.3-verdensmesterskab i Marbella. Læs mere…
9 danske PRO-triatleter klar til IRONMAN 70.3 VM i Marbella
Denne weekend samles verdenseliten i triatlon i det andalusiske landskab omkring Marbella, hvor årets IRONMAN 70.3 Verdensmesterskab afgøres. Og selvom sæsonen lakker mod enden, er der stadig masser af kæmpe om. Udover selve VM-titlen bliver IRONMAN Pro Series også afgjort i weekenden. læs mere…
Triatlon Danmarks cross- og duatlonlandshold 2026
To atleter er udtaget til cross- og duatlonlandsholdet 2026. læse mere
Triatlon Danmarks kortdistancelandshold 2026
Fire triatleter er udtaget til kortdistancelandsholdet 2026. Se hvilke her…
SE ANDRE NYHEDER








