2018 Vejle ETU Powerman Middle Distance Duathlon European Championships
Der løbes koncentreret ud af skiftezonen. Foto: Fotografen
Pressemeddelelse fra Vejle IF:
I weekenden d. 5 & 6 maj gentager Vejle IF sidste års Powerman succes.
2018 udgaven af Powerman Vejle bliver stort og internationalt, med afvikling af både et officielt Europamesterskab (EM) under European Triathlon Union og Danmarksmesterskab (DM) – i Duatlon under Dansk Triatlon Forbund.
Distancen for begge mesterskaber er 10 km løb- 60 km cykling – 10 km løb og alle deltagere er som minimum med i DM – og har man en klublicens under Dansk Triatlon Forbund, er man også med i EM.
Vejle IF er arrangør på 2018 Vejle ETU Powerman Middle Distance Duathlon European Championships og har stor erfaring fra andre kendte motionsløb i Vejle (Vejleløbet, Frøs stafetten, Kvindeløbet, Vejle Ådal og Dr. Nielsen Vinterhyggemaraton). Vejle IF`s klubchef Ronny Kert udtaler ”Vi glæder os til igen at afholde Powerman og vi er stolte af, at Vejle IF har fået muligheden for at løfte et event af international standard. Dette kan kun lykkes, idet der er rigtigt mange frivillige, som bakker op omkring projektet.
Stor tak skal også lyde til opbakningen fra Vejle kommune og Campus Vejle, uden gode samarbejds-partnere kunne dette ikke lade sig gøre”.
Campus Vejle vil blive centrum for al aktivitet i weekenden, hvor start og finish er midt på Boulevarden.
Der vil også være en stor EXPO.
For de, som ikke er klar til et fuldt EM, er der for de voksne mulighed for at køre det åbne race på samme ruter, men på halv distance 5 km løb- 30 km cykling – 5 km.
Derudover vil der søndag være mulighed for Power Kids race på ultrakort distance ( for deltager fra 5-10 år), Family Racing og besigtigelse af EXPO, så bring hele familien ned til Campus Vejle og få en god og spændende dag med sport for hele familien.
Vejle IF´s Klubchef Ronny Kert udtaler: “EXPO, Power Kids race og Family Racing vil alt sammen være gratis at deltage i. Der vil også være Street Food vogn på Boulevarden, samt mulighed for at opleve nogle af verdens ypperste atleter på tæt hold, så vi håber på en stor folkefest og inviterer alle Vejles borgere”.
Man kan se mere info om stævnet her
World Triathlon Age-Group rangliste – det skal du vide
World Triathlon har en officiel Age-Group rangliste, hvor atleter rangeres på tværs af aldersgrupper, køn, discipliner og distancer. Du optjener point ved deltagelse i VM i Age-Group-regi og ved kontinentale mesterskaber som EM. Læs mere…
Jule- og nytårshilsen: 2025 – et år med fremdrift
2025 blev et år, hvor dansk triatlon og Triatlon Danmark tog vigtige og væsentlige skridt fremad – både sportsligt og organisatorisk. På tværs af ungdom, elite, klubber og stævner har året været præget af høj aktivitet, stigende interesse for sporten og et tydeligt fokus på at skabe sammenhæng fra de yngste udøvere til den internationale elite. læs hele jule-og nytårshilsenen…
Stævnekoordinator til Triatlon Danmark (deltid)
Er du vores nye kollega? Vi søger en stævnekoordinator, der kan assistere i arbejdet med sikre en fortsat høj kvalitet i planlægning og afvikling af vores stævneaktiviteter. Ansøgningsfrist. 13. jan. Læs mere…
Vil du være med til at starte en ny fynsk langdistanceklassiker?
Hvis et dansk langdistancestævne på Fyn bliver en realitet – vil du så stille til start? Giv din tilkendegivelse inden 15. januar og bidrag til at beslutte om stævnet realiseres. læs mere…





