Ungdoms triatlet blandt Danmarks bedste holdkammerater

dec 4, 2017


Andreas Rumin Kjær fra Århus 1900 Triatlon er en af Danmarks 10 bedste holdkammerater!
DIF og Nordea-fondens Fidusbamse gives til en ung idrætsudøver mellem 12 og 19 år fra en af DIF’s idrætsforeninger, som med sine handlinger og holdninger er en rigtig god holdkammerat.

Flere end 200 unge er blevet indstillet til prisen, heriblandt flere triatleter. Spørgsmålet om hvem der ender med at vinde titlen, er nu gået ind i dens afgørende fase, hvor de 10 finalister nu erf undet.

Andreas Rumin Kjær er blevet indstillet af holdkammeraten Gustav Røn-Burskov, med følgende begrundelse.

Andreas har været så god til at tage imod nye i klubben, han tilsidesætter sin egen træning og hjælper os andre til træningen.
Andreas er altid glad og støttende – også til de hårde træninger. Andreas er med til at gøre hver eneste træning lidt sjovere:)
Selv om Andreas er stor og jeg er lille – så er han en helt fantastisk holdkammerat. Han er opmærksom på, at selv de “små” er godt på vej og hepper på store som små hele vejen.

Dansk triatlon forbund er glade for at der bliver indstillet så mange triatleter til Årets Holdkammerat, det afspejler den udvikling og kultur der er i triatlon, hvor fællesskabet er en vigtig del af sporten og man tager sig af hinanden.

DTriF ønsker Andreas, Gustav og Århus 1900 Triatlon tillykke, og håber selvfølgelig at I går hele vejen til toppen.

 

De ti nominerede til Årets Holdkammerat er:

  • Laura Haslund-Christensen, FIF – Frederiksberg idræts forening (atletik)
  • Anton Seiersen, Nyborg GIF Håndbold (håndbold)
  • Astrid Filtenborg Laustsen, Hadsund Roklub (roning)
  • Ehab Basha, AGF’s svømmeafdeling (svømning)
  • Maja Munkholm, Vester Hassing GF (håndbold)
  • Mikkel Madsen, Sønderborg Sergeants (amerikansk fodbold)
  • Sofie Di Tranholm Nielsen, Hillerød GI damefodbold (fodbold)
  • Andreas Rumin Kjær, Aarhus 1900, (triatlon)
  • Josefine Rich Mølgaard, Kajakklubben Krogen (kano og kajak)
  • Sofie Cassøe, Sabro IF (håndbold)

Den 11. december udvælges tre finalister, som inviteres med på scenen til overrækkelsen.

Træneruddannelse 2018

Alle uddannelser for vinter og forår 2018 ligger nu fast – skal din klub opkvalificere trænertruppen?