Søren Bystrup Europamester – Simon Jørn Hansen vinder bronze

maj 8, 2018

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

EM duatlon middeldistance podiet: Søren Bystrup, Felix Köhler og Simon Jørn Hansen.

 

I søndags lykkedes det endelig Søren Bystrup Jacobsen (Aarhus1900 Triathlon) at vinde et internationalt mesterskab da han blev Europamester i duatlon på middeldistancen, som blev kørt i Vejle.

Elite herrer
Søren Bystrup har mange gange været tæt på at vinde en mesterskabsmedalje af den fineste karat, derfor var det en stor forløsning da det endelig lykkedes, og så endda på hjemmebane.

Søren Bystrup udtaler: ”det er kæmpestort for mig det her. Jeg har vundet 6 medaljer ved store mesterskaber tidligere, men aldrig en af guld. At gøre det på denne måde, foran familie og venner og i en tæt spurt med den forsvarende mester, Felix, det kan ikke være mere perfekt.”

Der var på forhånd lagt op til et spændende opgør mellem Bystrup, Felix Köhler (GER) og Seppe Odeyn (BEL) og det endte altså også med at være Bystrup og Köhler der kæmpede om Europamesterskabet på opløbsstrækningen.

På de første 10km løb blev der løbet rigtig stærkt, og det var danske Kasper Lauman (Tri4) der sørgede for at der blev skabt splittelse med hurtigste løbetid på 31.05. Simon Jørn Hansen (KTK86) var lige efter i 31.11 sammen med Köhler, mens Bystrup var noget efter i 31.44.

Hurtigt fik Bystrup kontakt med frontgruppen på de 60km kuperede cykling. I denne gruppe var også Simon Jørn, mens Lauman var sat af.
Ved 35km satte Bystrup et angreb ind på Østengård bakken og det resulterede i at han og hollænderen De Groot havde et forspring i T2 på 1.00min ned til en større gruppe med bla. Simon Jørn Hansen.

På de afsluttende 10km løb var der spænding til det sidste. Köhler og Simon Jørn Hansen kom stærkt bagfra og det var første på de sidste meter at Bystrup var helt sikker på at guldet var hjemme. Simon Jørn Hansen løb hjem til en flot bronzemedalje og sørgede for dobbelt dansk på podiet.

Danske EM-resultater:
1. Søren Bystrup (Aarhus 1900 Triathlon)
3. Simon Jørn Hansen (KTK86)
7. Chris Fischer (Viborg AM)
10. Nicholas Ward Munoz (Odense Triathlon Klub)
13. Kasper Lauman Hartlev (Tri4)
14. Kristian Munk (Ganløse Tri-Center)

DM elite herrer duatlon:
1. Søren Bystrup (Aarhus 1900 Triathlon)
2. Simon Jørn Hansen (KTK86)
3. Chris Fischer (Viborg AM)

Resultater EM elite herrer her

Resultater DM elite herrer her


Elite kvinder
I elitekvindernes race var Marie Brandt Schultz (Hareskovens Triathlon Klub) for første gang til start i elitefeltet. Og Marie fik en flot debut med en 6. plads i en konkurrence hvor hun på cyklen var udsat for et styrt. Men hun fik alligevel kæmpet sig flot tilbage.

Efter de første 10km løb var Marie i 4. position i 36.33 bl.a. sammen med den senere sølvmedaljevinder Maurer (SUI). På cyklen var Marie altså udsat for et styrt og det tog noget tid inden hun kom tilbage på cyklen. Til trods for styrtet afsluttede hun de sidste 10km i 37.42, hvilket var dagens 2. hurtigste løbetid på de sidste 10km.

Udover den flotte 6. plads blev Marie Schultz også Dansk Mester.

Østrigske Sandrina Illes vandt foran Maurer (SUI) og Marina Van Dijk (NED).

DM elite kvinder duatlon:
1. Marie Schultz (Hareskoens Triathlon Klub)

Resultater EM elite kvinder her

Resultater DM elite kvinder her

Stort tillykke med de flotte resultater!

Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Frobund

Danskere med store forventninger til 2024-sæsonen

Danskere med store forventninger til 2024-sæsonen

Miami kommer til at syde af forventning på lørdag, når 40 af verdens allerbedste triatleter står til start i Miami i de nye konkurrence format T100 Triathlon World Tour. Til start er Daniel Bækkegaard og Magnus Ditlev. læs mere…

Nordic Triathlon Cup

Nordic Triathlon Cup

Nordic Triathlon Cup 2024 tilbyder spændende konkurrencer for nordiske triatleter med starter i Finland, Estland og Danmark. Cuppen er en unik mulighed for at konkurrere på højt niveau og styrke det nordiske triatlonarbejde. læs mere…