Sæsonstart for kortdistancetriatleterne på Gran Canaria

Det danske hold i Las Palmas. Foto: Lars Ole Holm
Det bliver i år til en relativ tidlig sæsonstart for kortdistancetriatleterne når der søndag køres Europa Cup på sprintdistancen i Las Palmas på Gran Canaria. Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Triathlon Team), Anne Holm (GTC), Miki Taagholt (GTC/TTSDU), Emil Holm (GTC), Henrik Klemmensen (Fredericia Triathlon Team/TTSU) og Pelle Lambertsen (GTC) er til start. Derudover er islandske Edda Hannesdottir, der træner med Tri Team SDU, også til start.
OL kvalifikationen frem mod Tokyo starter i maj måned, og for at få start til OL-kvalifikationsstævnerne som er World Cups og race i World Triathlon Series, så skal man have en så høj ranking som muligt på ITU World Ranking. Det er blandt andet point til denne pointliste der er på spil på Gran Canaria.
Udover den individuelle OL-kvalifikation er der frem mod Tokyo også mulighed for at kvalificere en mix-stafet med 2 kvinder og 2 herrer.
I alt 10 nationer + Japan, kan kvalifice en mix-stafet. Denne kvalifikationsmulighed er naturligvis interessant for Danmark, der vandt EM i denne disciplin i 2017.
Mix-stafet kvalifikationen består af 8 kvalifikationsstævner frem til maj 2020, hvor de 5 bedste resultater tæller til rankingen.
I 2018 er der følgende 4 kvalifikationsstævner:
• ITU World Triathlon Mixed Relay Series Nottingham
• VM Mixed Relay Hamburg
• ITU World Triathlon Mixed Relay Edmonton
• EM Mixed Relay Glasgow
Til kvalifikationsstævnerne er der udtaget en OL-bruttotrup som består af følgende:
• Andreas Schilling (Fredericia Triathlon Team/TTSDU)
• Miki Taagholt (GTC/TTSDU)
• Emil Deleuran (Fredericia Triathlon Team/TTSDU)
• Emil Holm (GTC)
• Ditte Kristensen (OTK)
• Sif Bendix Madsen (KTK86)
• Anne Holm (GTC)
• Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Triathlon Team)
Ditte Kristiensen havde sæsondebut i sidste weekend med en 13. plads i Sarasota-Bradenton CAMTRI Sprint Triathlon American Cup and North American Championships.
Europa Cup Gran Canaria kan følges via livestream.
Kvinder kl. 14.15 DK-tid her
Herrer kl. 15.45 DK-tid her
Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund
Mindre end to måneder til DM på middeldistancen i Herning
Om mindre end to måneder løber Triathlon Open Danish Middle Distance Championships af stablen. Det sker d. 9. juni. Læs blandt andet om Age-Group præmiestrukturen!
Duathlon Middle Distance European Championship – tilmeldingen er fortsat åben!
Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig EM i duatlon på middeldistancen, så er deadline for tilmelding d. 22. april.
Fyn 2018 ITU Multisport World Championships Festival skal bruge verdensklasse frivillige!
Fra den 6. — 14. juli 2018 er Fyn vært for hele 5 VM’er i multisport.
Vi har brug for jeres hjælp som verdensklasse frivillige!
Resultater fra weekendens Testsamling i Odense
I weekenden var der Testsamling i Odense, hvor der var mulighed for at klare de opstillede krav til Udviklingslandsholdet, Ungdoms-/Juniorlandsholdet og Aspirantgruppen for 2018-sæsonen.