Frivilligheds-ansvarlig søges til VM Triatlon, Multisport Festival 2018

nov 21, 2017


Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

De frivillige bliver der i høj grad brug for når der til næste år afholdes VM på Fyn. Foto: Ringe TRI

 

I 2018 sættes triatlon i højsædet, når Fyn lægger rammer til den største sportsbegivenhed i Fyns historie med ITU Multisport Festival 2018. Festivalen består af hele fem verdensmesterskaber i triatlon-disciplinerne; Duatlon, Cross triatlon, Aquabike, Aquatlon og Langdistance triatlon, med afvikling i perioden fra den 6.-14. juli 2018.

Festivalen organiseres af et eventsekretariat, støttet af Dansk Triatlon Forbund (DTriF), Sport Event Denmark og Sport Event Fyn. Udover disse er Odense Kommune, Svendborg Kommune og Middelfart Kommune partnere på eventen.

Til at sikre en succesrig og fantastisk afvikling, søger vi en initiativrig og udadvendt frivilligheds-ansvarlig.

Din primære opgaver bliver at finde over 1.000 frivillige, som kan sikre at de mere end 3.500 VM-deltagere får en varm og sikker oplevelse under deres deltagelse.

Den frivilligheds-ansvarlige vil under sin primære opgave forventes at varetage følgende opgaver:

  • Ansvarlig for frivillighedsområdet før og under eventen
  • Fysisk promovering på uddannelsesinstitutioner, mv.
  • Markedsføring af frivillighedsområdet via SoMe, mv.
  • Kontakt til, samt aftaleindgåelse med, større grupper
  • Koordinering med øvrige områdeansvarlige om opgaveallokering til frivillige

I din ansættelse vil der blive lagt vægt på at du:

  • Har et stort drive og lyst til at arbejde med hvervning og ledelse af frivillige
  • Er god til at kommunikere klart og præcist
  • Har en vindende natur og kan nå målgruppen både via skrift og tale
  • Har en udpræget grad af selvstændigt initiativ og appetit på udfordringer

Vi kan tilbyde dig:

  • Mulighed for at tage ansvar og lederskab
  • Unikt udviklingspotentiale
  • At blive del af et dygtigt team
  • Få et super stærkt CV

Stillingen er en frivillig position med mulighed for en begrænset godtgørelse i forbindelse med afvikling af eventen. Arbejdet kan tilrettelægges efter eget ønske, men der vil være en kontorplads til rådighed i eventsekretariatet i Odense.

Tidsforbrug
5 timer om ugen i gennemsnit, og med forventning om at du er til rådighed fuldtid+ under hele event perioden fra 5.-15. juli 2018

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Evt. spørgsmål kan rettes til Specialkonsulent Tue Kempf telefon 40649090.

Ansøgning og CV sendes på tue@xhack.dk

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Træneruddannelse 2018

Alle uddannelser for vinter og forår 2018 ligger nu fast – skal din klub opkvalificere trænertruppen?