Flot sæsonstart på Gran Canaria – 4. plads til Alberte Kjær og 9. plads til Anne Holm

mar 19, 2018


Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Santiago Hernández González

Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Triathlon Team) stod for weekendens bedste resultat ved Europa Cuppen på Gran Canaria med en flot 4. plads. Anne Holm fulgte trop med en stærk 9. plads.

Kvinder
Da stævnet blev afholdt sidste år blev svømningen afholdt i havnebassinet i den østlige del af den nordlige spids i Las Palmas, som ikke er særlig påvirket af vindforholdene, og derfor var forholdene lette at svømme i med helt fladt vand.
I år var svømningen flyttet 300m om til den vestlige del på stranden Playa Las Canteras. En lille afstandsmæssig forandring, men en kæmpestor forandring af forholdene der nu stod på strandstart og store bølger og stærk strøm. Det viste sig dog at være ganske fordelagtigt for de danske piger, der efter de 750m svømning var oppe af vandet som nr. 11 og nr. 14. Og med 2 af dagens allerhurtigste T1, så var Anne og Alberte med i frontgruppen på 8 piger inkl. de to britiske favoritter Jodie Stimpson og Georgia Taylor-Brown. Afstanden til 2. gruppe blev gennem de 20km bare større og større og i T2 var den oppe på godt 1min.

Anne var hurtigst ude af T1, men det var Alberte der løb med favoritterne i længst tid inden hun måtte slippe i 4. position efter små 2km. Den placering holdt hun til mål, mens Anne på de sidste meter blev overhalet af et par piger fra 2. gruppe og endte på 9. pladsen.

Islandske Edda Hannesdottir, der træner med Tri-Team SDU i Odense lavede en fejl i slutningen af svømningen der kostede hende 1. gruppe og hun sluttede som nr. 18.

Britiske Georgia Taylor-Brown vandt foran landsmanden Jodie Stimpson og Julie Derron fra Schweiz.

 

Se en kort video fra kvindernes race. Tjek bl.a. Anne Holms T2 ud, som var dagens klart hurtigste – sådan skal det gøres!

Herrer
Der var desværre ikke lige så meget at glæde sig over i herrernes race, hvor Emil Holm (GTC) blev bedste dansker på en 31. plads. Henrik Klemmensen (Fredericia Triathlon Team/TTSDU) blev nr. 37, Miki Taagholt (GTC/TTSDU) nr. 38 og Pelle Lambertsen (GTC) nr. 54.

Miki Taagholt havde en rigtig god svømning i de store bølger og burde have med den 12-14 mand store frontgruppe der dannede sig på cyklen, men efter fumlerier i T1 var gruppen kørt og Miki havnede i 2. gruppe med Henrik Klemmensen. Emil Holm havde en hård svømning efter en skidt strandstart. Det forfulgte ham i resten af racet hvor han i 3. gruppe måtte arbejde hårdt på cyklen. Til gengæld var det godt at se at han løb ganske godt efter det hårde arbejde på cyklen.
Miki og Henrik døjede med mavesmerter på løbedelen og havnede derfor længere nede på resultatlisten end håber.

Pelle Lambertsen sad i en lille gruppe på cykeldelen og måtte arbejde hårdt for at holde sig til, men kørte et fint race.

Briten Barclay Izzard vandt foran Pevtsov fra Azerbaijan og Serrat Seoane fra Spanien.

Resultater kvinder her

Resultater herrer her

Anne Holm

Alberte Kjær Pedersen

Miki Taagholt

Henrik Klemmensen

Edda Hannesdottir

Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund

Resultater fra weekendens Testsamling i Odense

I weekenden var der Testsamling i Odense, hvor der var mulighed for at klare de opstillede krav til Udviklingslandsholdet, Ungdoms-/Juniorlandsholdet og Aspirantgruppen for 2018-sæsonen.