DIF soldaterprojekt og DTriF i nyt samarbejde

nov 22, 2017


DIF soldaterprojekt og Dansk Triatlon Forbund i nyt samarbejde.

DIF Soldaterprojekt er et 3-årigt projekt som arbejder med at gøre vejen kortere for skadede veteraner i forhold til at komme tilbage til en normal hverdag.
DIF Soldaterprojekt er for alle skadede veteraner. Projektet skal bidrage til, at psykisk og fysisk sårede veteraner inspireres og støttes til at finde tilbage til et selvstændigt og meningsfyldt liv.

Projektet skal anvende idræt som middel til at understøtte veteranernes reintegration med fokus på at skabe sociale
netværk og øget livsindhold for den enkelte veteran.

Projektet skal også skabe forudsætningerne for, at veteranerne over tid kan indgå i den almindelige foreningsidræt i veteranens nærområde. Dette sker ved først at etablere platforme, hvor veteraner i mindre og trygge
rammer kan motiveres til at komme i gang med idræt (safe zones). Derfra skal der etableres en naturlig overgang til, at idrætsaktiviteten for veteranerne kan fortsætte i den lokale idrætsstruktur.

I Dansk Triatlon Forbund er vi glade for samarbejdet og håber at klubberne vil hjælpe – primært i forhold til at etablere en form for buddy-ordning så de skadede veteraner kan få en god begyndelse i foreningslivet.

 

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Træneruddannelse 2018

Alle uddannelser for vinter og forår 2018 ligger nu fast – skal din klub opkvalificere trænertruppen?