Danmark fik to verdensmestre i langdistanceduatlon i Zofingen i søndags!

sep 7, 2017


Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Jens Oluf Eriksen

Artiklen er skrevet af Morten Falk, pastaparty.dk. Du kan læse den originale artikel her

Det var en fantastisk dag for de danske duatleter ved Powerman Zofingen i søndags. Et race der samtidigt fungerede som det officielle VM på langdistanceduathlon. I pro-klassen sørgede Søren Bystrup for dansk metal med en tredjeplads, men kigger vi på de danske age grouperes resultater, så blev det altså til ikke mindre end to VM-titler, én VM-sølvmedalje og én VM-bronzemedalje.

De to nye danske verdensmestre blev Melina Olsen og Jens Oluf Eriksen, der var til start i henholdsvis F40-44 og M45-49. Særligt i Melinas tilfælde var der tale om en ganske suveræn sejr, da hun tilbagelagde de 10 km løb, 150 km cykling og 30 km løb i tiden 8:12:15 – ikke mindre end 37 minutter hurtigere end Melinas nærmeste konkurrent, tyske Anja Knobs.

Jens Oluf Eriksens guldmedalje måtte der til gengæld kæmpes mere for, da han på de indledende 10 km løb tabte et par minutter til de hurtigste. Dem fik han dog hurtigt indhentet igen på cyklen, hvor han med cykeltiden 4:25:48, både satte suverænt hurtigste cykelsplit og fik bragt sig i front med mere end et kvarter.

Selvom der blev løbet stærkt bagfra, nåede den hurtigtløbende tysker Fabian Lafrenz aldrig op, og så kunne Jens Oluf Eriksen altså lade sig hylde på målstregen som verdensmester i M50-54.

I både M45-49 og F55-59, blev det også til dansk metal, da Steen Jespersen sørgede for en sølvmedalje og Kirsten Mørch sørgede for en bronzemedalje. Jespersen gjorde det ved at lave solide præstationer på tværs af både cyklingen og begge løb, imens Mørch faktisk førte hele vejen ind til de afsluttende 30 km løb.

De gennemførte begge i henholdsvis 7:30:13 og 10:27:59.

Til næste år kan de danske duatleter så glæde sig over at de kan konkurrere om både VM og EM på hjemmebanen i Danmark. I forhold til VM – der bliver kørt på Fyn – er det dog sprint- og standarddistancen, imens det for EMs vedkommende drejer sig om standarddistancen, hvilket kommer til at foregå i Vejle.

Danske resultater Powerman Zofingen – VM i langdistance duathlon 2017

MPro

3 Søren Bystrup, 6:34:52
12 Kasper Laumann Hartlev, 6:51:48

F40-44

1 Melina Olsen, 8:12:15

M45-49

2 Steen Jespersen, 7:30:13

M50-54

1 Jens Oluf Eriksen, 7:30:16
6 Lars Brix, 8:06:14

F55-59

3 Kirsten Mørch, 10:27:59

Stort tillykke til alle de danske atleter!

Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund

Ungdomstræner seminar d. 28 okt.

DTriF indbyder hermed til seminar om børn og unge i triatlon lørdag d. 28. okt. 2017 i Karlslunde. Seminaret er for børne-/ ungdomstrænere, og for andre der har interesse i udviklingen af triatlon for børn og unge.