Ny i triatlon

Triatlon for alle

Triatlon er en sport for alle: Ligemeget om man er voksen, barn, trænet eller utrænet kan man få mange gode oplevelser igennem triatlon.

De fleste har nu hørt om de lange Ironman-konkurrencer, men sporten er meget mere end kun dem. Oftest dyrkes den på meget kortere distancer og dermed også i højere tempo.

Med triatlon får du brugt hele kroppen, og da sporten kombinerer tre vidt forskellige sportsgrene vil du opleve, at træningen er utrolig alsidig, sjov og varieret.

Hvordan kommer jeg i gang med triatlon?

Den bedste måde at komme i gang med triatlon er ved at møde op i en af medlemsklubberne under Dansk Triatlon Forbund og deltage i deres træning. Du kan finde links til samtlige klubber i Danmark længere nede på siden, hvor de oplyser om træningstilbud, tidspunkter m.m.

Hvad kan en triatlonklub tilbyde?
– Et godt træningsmiljø
– Fællestræning med instruktion inden for alle 3 discipliner
– Varierede træningstilbud på mange niveauer
– Vejledning, gode råd og erfaringsudveksling
– Foredrag og fællesarrangementer
– Fællesskab og socialt samvær

Læs mere om