4. afdeling af DM-tri-serien ligger endnu en gang i Fredericia.

For 6. år i træk byder Fredericia Triathlon Team velkommen til DM stævne i Triathlon. I weekenden den 27. og 28. afholdes hele fem events.

I weekenden afholdes:

DM TRI seriens 4 afd. DRAFT* på 750-20-5 for AGE Group og 375-10-2,5 for Aspiranter
2016 Fredericia ETU Nordic Championship ELITE Sprint 750-20-5*
Nordisk Mesterskab ( og Åben DM* ) på standard distancen 1500-40-10 NON draft
Danske Invest Motions Triatlon og Familie Triatlon

*Disse stævner er en del af DM TRI serien 2016.

Meget tyder på at draftrace, hvor cykeldelen mest af alt minder om et cykelløb, hvor der køres i et felt, er fremtiden også for motionister i aldersgrupperne. Stævnet i Fredericia er derfor en unik mulighed for allerede i år at prøve kræfter med fremtidens triatlonkonkurrence-form.

Info til atleter

Find alle praktiske informationer om stævnet

Tilmeld

Se priser og tilmeld dig

Præmier

Se præmier


Sponsorer


Kategorier og distancer


Age Group

Distancerne for Age Group draft deltagere er 750m svømning, 20km cykling og 5km løb. Alle atleter i alderen 18-99år kan deltage, og der er mulighed for at vinde præmier i de respektive grupper. Age Group er inddelt således: 18-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år osv.

Bemærk at følgende ikke er tilladt i draft race:
Tricykel, tribøjle og pladehjul.

Søndag den 28. august er der NM og DM for Age Group non draft 1500 m. svøm – 40 km. cykling – 10 km. løb.
Se klasser mv. HER

Aspiranter

Aspiranter er stævnet for de 12-17 årige, som kæmper på den halve distance. Aspiranter svømmer således 375m, cykler 10km og løber 2,5km som afslutning af stævnet. Aspirantklassen konkurrere i et stævne, hvor drafting er tilladt, hvilket er med til at højne det tekniske og taktiske element for de unge atleter.

Elite

2016 Fredericia ETU Nordic Triathlon Championships sprint – INFO HER


Praktisk information


I Danske Invest DM TRI serien kan du deltage i et eller flere stævner og deltager du i minimum 3 stævner i serien, er du med i Danske Invest DM TRI serien 2016.
Alle kan deltage fra 12 år og opefter, men der er forskel på hvilke distancer man kan deltage på. NB: Man er den alder, som ens årgang indikerer.

Husk gyldig licens på stævnedagen 
Du skal have en gyldig licens på stævnedagen, enten et Enkelt Persons Medlemskab (EPM), som dækker et enkelt stævne,
eller en licens under Dansk Triatlon Forbund.

I forbindelse med registrering kan du enten opgive dit DTriF licens nummer ELLER købe et Enkelt Persons Medlemskab af Dansk Triatlon Forbund.
Husk at medbringe DTriF- licenskortet eller EPM-licenskortet til stævnerne. (Læs mere om licens)

Svømmeruten

Svømmeruten er beliggende ved Lillebælt bag det smukke voldanlæg i Øster voldgade i Fredericia.
Svømningen foregår i ægte åben vand med mulighed for en del strøm og bølger. Ruten er for AG en firkantet rute på 750 m. (375 m. for Aspiranter).

Cykelruten

Cykelruten er flad men teknisk udfordrende i Fredericia by.
Cykelruten tager dig fra stranden via Fælledvej rundt i Fælledvejskvarteret, retur af Fælledvej til målområdet hvor der er vendepunkt. Cykelruten er 5 km. lang og skal gennemkøres 2 gange af aspirantklassen og 4 gange af elite klasserne og AG draft. Der er vendepunkt i målområdet efter hver omgang, hvilket betyder at det er nemt for publikummer at følge med i løbet.

Løberuten

Løberuten på 2,5 km. går fra målområdet op på det smukke historiske voldanlæg, herfra løbes ned forbi Den Tapre Landsoldat for at fortsætte igennem centrum af Fredericia op til målområdet.

Aspirant skal løbe én omgang af 2,5 km på ruten. Elite, AG draft og Motions tri skal løbe to omgange af 2,5 km. ialt 5 km på ruten.

– 1 væskedepoter pr. omgang på 2,5 km.

– Ruten løbes på blandet underlag af grus og asfalt.

Regler

Stævnet er et draft stævne, som følger de gældende retningsliner for triathlon-konkurrencer under Dansk triatlon forbund. For ikke at gøre det mere kompliceret end som så, betyder det blot at det er tilladt at ligge på hjul.
Endvidere er ”littering” (smide affald) ikke tilladt, ligesom toiletbesøg skal foregå ved de opstillede toiletvogne på ruten. Herudover henstilles til almindelig god opførsel indbyrdes mellem deltagerne og over for officials.
Ønskes et mere indgående kendskab til reglerne, så læs benyt følgende link:

DTriF´s konkurrenceregler >

Se fordelingen af points

Læs mere >

Danske Invest DM TRI serien 2016 har en samlet vinder i alle klasser efter finalestævnet.

Man kan deltage i alle stævner, men man kan maksimalt medtage point fra 3 afdelinger.
De 3 stævner er efter eget valg – men bemærk – resultat ved finalestævnet er afgørende ved pointlighed.
Der gives point svarende til placeringen i den enkelte afdeling.
Dvs. at en 1. plads = 1 point, 2. plads = 2 point osv.
Laveste pointtal efter 3 stævner = samlet vinder.
Næstlavest pointtal efter 3 stævner = samlet nummer 2 osv.
Mindst mulige resultat er 3 point.
Ender to deltagere med samme antal point efter 3 afdelinger, så er det den triatlet, som kommer først over målstregen i finalestævnet, som bliver bedst placeret sammenlagt.
Efter finalestævnet kåres der en dansk mester i alle klasser.

OL distancen
AG deltagere, som ønsker at indhente point til  DM TRI serien ved deltagelse på OL-distancen i Fredericia kan frit gøre dette.
Point opnået på OL distancen har samme værdi, som point opnået på den korte distance til samme stævne.
Kun Age Group triatleter kan deltage i begge distancer og få point på begge distancer, men de kan  stadigt kun medregne 3 ”scores” i den samlede DM TRI Serie.

Der uddeles præmier i alle klasser ved hver afdeling af Danske Invest DM TRI serien.
For de triatleter, som deltager i minimum tre afdelinger, er der mulighed for at blive dansk mester i den klasse man konkurrerer i – opgjort ved finalestævnet.

BEMÆRK: Såfremt en atlet ikke møder op på præmieskamlen ved finalestævnet, modtager atleten ikke denne præmie for samlet deltagelse i turneringen. Beløbet vil gå videre til DM Kort Tri serien 2017.

DTriF´s huskeliste til stævnedeltagere

Se Huskeliste >

Ansvar:
Deltagelse i et stævne sker på eget ansvar. Hav en ulykkesforsikring der dækker hvis du kommer til skade.

Inden stævnet bør du:
– Have trænet kontinuerligt i en længere periode
– Træne opfyldning af væske og energi depoter undervejs
– Have afprøvet alt det udstyr du tager med til stævnet
– Træne åbent vand svømning og fællesstart, hvis dette indgår i stævnet Være bekendt med konkurrence reglerne
– Øve skiftezone
– Være bekendt med stævnets set-up

På dagen:
– Deltag i stævnebriefing
– Hver udhvilet
– Sørg for at væske og energi depoter er fyldt op – hele dagen. Tjek dit udstyr

Åbent vand:

– Kend ruten
– Vær bekendt med sikkerheden
– Lær håndtegn for hjælp og akutte problemer Varm op inden start (også i vandet)
– Orienter dig om vandets temperatur
– Kend regler for svømning

Skiftezone:

– Der må ikke cykles i skiftezonen
– Kend regler for skiftezone

Cykling:
– Vær orienteret med ruten
– Husk at godkendt materiel og cykelhjelm er obligatorisk
– Det er deltagernes eget ansvar at overholde færdselsreglerne Kend regler for cykling

Løb:
– Vær orienteret med ruten Kend regler for løb

Husk:
Stævnearrangørerne gør alt for at lave et godt og sikkert stævne. Det er dit ansvar at følge anvisninger, overholde sikkerheden og tage hensyn til andre stævnedeltagere!

Organisationen bag

Bag stævnet står Fredericia Triatlon Klub og Dansk Triatlon Forbund.

Adresse

Øster Voldgade 14, 7000 Fredericia. Se på kort
Parkeringsmuligheder – se kort


Præmier

Der uddeles præmier i alle klasser ved hvert stævne.
For de triatleter, som deltager i minimum tre afdelinger, er der mulighed for at blive dansk mester i den klasse man konkurrerer i – opgjort ved finalestævnet.

BEMÆRK: Såfremt en atlet ikke møder op på præmieskamlen ved finalestævnet, modtager atleten ikke denne præmie for samlet deltagelse i turneringen. Beløbet vil gå videre til DM Kort Tri serien 2017.

Præmier til Elite

Der uddeles medaljesæt i følgende Elite-klasser;
Ungdom (14 -17 år)
Junior (18-19 år)
U23 (20-23 år)
Eliten/Åben klasse (16* – 99 år)
Ungdom A atleter skal søge dispensation for at kunne deltage i eliterace.

Præmiepenge til eliten på kr. 70.000 fordeles således:

50.000 kroner fordeles med 10.000 kroner ved hvert af de 5 stævner i serien.
De uddeles til top-tre dame og top-tre herre i Åben eliteklasse.

Derudover fordeles 20.000 kr. imellem de bedst placerede herrer og damer i åben eliteklasse – efter finalen.
De 20.000 fordeles på basis af den aktuelle procentfordeling af kønnene i hele serien inkl. finalen.

Præmier til Age Group

Der uddeles medaljesæt i følgende klasser;
Alle Age Group klasser fra 18-39, 40-44, 45-49 osv.

Præmier til Aspirant
Der uddeles medaljesæt i følgende klasser; Børn 3, Ungdom A og Ungdom B.

Tilmelding


Aspirant

kr.
300/pr. deltager
Tilmeld

Elite

kr.
500/pr. deltager
Tilmeld

Age Group

kr.
500/pr. deltager
Tilmeld

DM OL distancen

kr.
600/pr. deltager
Tilmeld

Bemærk:

Ungdom B kan køre enten elite eller aspirant i 2016, begge som draft.

Om man kører Elite eller Aspirant vælges i tilmeldingsfunktionen. 

Alle underklasser i Aspirantklassen præmieres selvstændigt også ungdom B.

Er der enkelte Ungdom A atleter, som ønsker at deltage i elite, skal de søge dispensation via post@triatlon.dk

OL-distancen udbydes kun i Fredericia – kun for atleter over 18 år. Bemærk at det samtidigt også er et selvstændigt NM og DM på OL distancen.